Dogmatiske Forelæsninger. 














af













H: N: Clausen.

















Caput 5.






Om den hellige Skrifts Forhold til Fornuften.






§ 24.
Det er Christendommens Hensigt at føre Menneskene til sand Guds Kundskab, Tro, Gudsfrygt og Lydighed. Denne Hensigt forudsætter Evne hos MskMennesket til at overbevise sig om Tingenes sande Væsen, forudsætter en oprindelig religieus Bevidsthed og visse moralske Anlæg.



KundskabJoh: 8, 12. Eph: 1, 18.19. Col: 1, 9. Phil: 1, 9.10. 1 Thess 5, 21.
Tro.Joh: 3, 16. Mc: 16, 16. Rom: 10, 13.14.
Gudsfrygt og Lydighed Joh: 4, 24. Joh. 14, 21.
Eb: 5, 9. Jac: 1, 27.



Om Begrebet Religion? Definition: Den umiddelbare Bevidsthed, hvori Msk.Mennesket føler sig bevidst at være afhængig af Gud, og opløftet og indlemmet i det guddommelige Væsen. – Naturlig Religion. Act: 14, 16. 17, 24-29. Rom: 1, 20.



§ 25.
Christendommen stiller sig i Modsætning til andre (ældre) positive Religionsformer, og støtter sin Auctoritet paa Grunde og Beviser. Den opfordrer til at uddrage  Resultatet af Sammenligning med de ældre Religioner, til at bygge Troen paa egen Prøvelse og dadler den sløve Ligegyldighed, der ikke efterkommer denne Opfordring. Christendommen forudsætter saaledes, at dens Indhold og Grunde kan fattes af den mskligemenneskelige Fornuft, at dens Lære stemmer overeens med Grundsætningerne af den mskligemenneskelige Tænkning, og styrker Agtelsen for og Tilliden til de aandelige Kræfter i Msk.Mennesket –



Christendommen støtter sin Auctoritet paa Grunde: Joh: 7, 17. 8, 32. – Mth: 11, 4-6. –

Joh: 5, 39.46.47.

Henvender Christend:Christendommen sig til den ideelle ell.eller rene Fornuft (in abstracto)?



§ 26.
Christendommen i den hel. Sk:hellige Skrift
er ei meddelt os som et System ell.eller Lærebegreb; men den christelige Tro findes fremstilt i sine enkelte Træk under en Mangfoldighed af Former. Læren er opfattet fra forskjellige Sider, udviklet i forskjellige Retninger, fremsat i forskjellig Form og Indklædning og støttet paa Beviser, der ere mere ell.eller mindre almeengyldige. Den hellige Historie maa uddrages af flere forskjellige Fortællinger, hvis indbyrdes Forening ei sjelden er vanskelig. Dehellige Bøger ere komne til os gjenem Msk.Menneske Hænder og have været underkastede Tidens Forandringer. Saaledes gjøre de hellige Bøger saavel ved deres indvortes Beskaffenhed som ved udvortes Vilkaar Fordring paa en fleersidig Anvendelse af Msk.Menneskets aandelige Evner; paa historiske og critiske Undersøgelser, for at bevise Bøgernes Ægthed; paa Fortolkning og Reflexion, for at udvikle den i dem indeholdte Lære i dens Reenhed, for at fremstille den i dens Heelhed og Sammenhæng og anvende den paa Livets enkelte Forholde. –



Denne Brug af Fornuften kaldes: usus organicus, formalis, instrumentalis. »qui eruditionis subsidiis accinctus revelationem ex scriptura sacra explicat«.



§ 27.
Som Følge af det særegne Forhold, hvori d. h: Sk:den hellige Skrift viser os Jesus og Apostlene til deres Samtid, finde vi, at de med Viisdom og Omhu i deres Underviisning have iagttaget deres Samtidiges forskjellige Tarv, deels ved at forbigaa (negativt), hvad der ei vilde være forstaaeligt; deels ved at vælge Foredraget og Beviisførelsens Form, deels ved at vælge almindelige forstaaelige Yttringer. Saaledes opstaaer Spørgsmaalet om Accommodation (συγϰαταβαςις
          condescendentia), hvis Omfang og Grændser kun ved videnskabelige Undersøgelser kan bestemmes og herpaa beroer den dogmatiske Gyldighed af det N:T.Nye Testamente –



Negativ. (1 Cor: 9, 22. 10, 33.). – Joh: 16, 4. 16, 12. Mth. 24, 35. 1 Cor: 3, 2. Eb: 5, 12.
Positiv.Mth. 13, 11. 12, 27. 22, 31.Joh: 10, 35. Gal: 4, 22. 3, 16. hele Ebr:Mth: 8, 11.



Manichæer og Gnostikere især Phantasiastæ antoge hele Jesu Liv for en fortsatforsat Acc:Accommodation. Ogsaa KKirkefædrene behandlede Accommodationen vilkaarligt fEfor Exempel Tertullian, Clemens Alex, Origenes, Chrysostomus, Hieronymus. (Gal: 2, 14.)







Accomodatio formalis 



– materialis






negativa. 



positiva.






Have Reformatorerne statueretbrugt baade den positive og negative Accommodation. Hahn siger at de kun antoge den formale og den negative. Clausen mener at de ogsaa antoge den positive, og bemærker, at Reformatorerne antoge, at Apostlene havde givet visse Forskrifter, som kun skulde have temporair Brug, og anfører den Augsb: Confess:Augsburgske Confession 7de Artic:Articel
»Non peccant, qui non observant, quia ne ipsi quidem apostoli voluerunt onerare conscientias tali servitute, sed ad tempus prohibuerunt propter scandalum, est enim perpetua voluntas evangelii consideranda in decreto.«
Men jeg seer ei, hvorledes det kan kaldes nogen positiv Accommodation. –



Cartesianerne, Semler, Teller: »multa in scriptura sacra tradi secundum falsos et erroneos vulgi conceptus.«



§ 28.
Af Christendommens Bestemmelse saavelsom af Apostlenes udtrykkelige Udsagn om deres Kald til at befæste Sandhedens Rige paa Jorden, følger, at enhver Accomodation, som angaaer den christelige Lære kun kan betragtesbetegnes som en ved særegne Forhold betinget Bestræbelse for at overvinde Hindringer for Sandhedens Udbredelse og gradeviis forskaffe den Indgang. Enhver religieus Lære, som af Chr:Christus og Apostlene er optaget og benyttet maa altsaa være at betragte som en Betegnelsesform for den christelige Sandhed, saaledes at dens Betydning findes angiven og dens fuldere Udvikling betrygget ved dens Forbindelse med Læren i Almindl.Almindelighed Forestillinger derimod, der staa udenfor Kredsen af den christelige Lære ell.eller ikke i Foredraget ere satte i Forbindelse dermed, kunne betragtes enten som uvilkaarliguvilkaarlige Tillempning  elleller som nødvendig for at opnaa visse velgjørende Hensigter. Sandhedens Erkjendelse er her overladt til en senere almindelig Aandsudvikling og Kundskabsudvidelse. –



Christend:Christendommen er bestemt til at udbrede Sandheden fEfor Exempel: Joh: 18, 37. 8, 32. 14, 16.17. 16, 13. 14, 6. –
Chr:Christus ivrer mod falske Lærere.
Paulus ligesaa: Col: 2. 2 Tim: 4, 3.
Paulus irettesætter Peter for en urigtig Accommod:Accommodation i Gal: 2, 11.



Naar vi finde, at Chr:Christus
og Apostlene have brugt en beviselig almindelig Forestilling iblandt Jøderne; men skjøndt udmalet med forskjellige Træk, dog uforandret og uden selvstændig Udvikling, naar der ikke er lagt Vægt paa dens Betydning og Antagelse elleller Forklaring ell.eller dens practiske Nytte, opkommer Formodning om, at Accommod:Accommodation er brugt. Og ligeledes naar vi ved indbyrdes at sammenstille disse Forestillinger, ikke kunne danne os en sammenhængende Forestilling i Begreb og klart Billede, og naar enkelte Yttringer gjør en billedlig Forklaring nødvendig, bliver det sandsynligt, at de have accommoderet sig fEfor Exempel: med Hensyn til Djævelen. 



§ 29.
Forholdet mellem Christendommens Indhold og den mskligemenneskelige Fornuft (usus normalis s:siveeller normativus) maa paa den ene Side bestemmes af Chr:Christus og Apostlenes Yttringer om religieuse Mysterier, der ere uadskillelige fra en aabenbaret Religion i Almindelighed og som udelukke Fordringen af Begribelighed og Beskuelighed og fremkalde Begrebet om det Overfornuftige; paa den anden Side opfordres Msk:Mennesket til at adskille sand og falsk Aabenbaring og det angives som den christelige Tros Væsen at fremvirke et nyt Liv i Msk.Mennesket Heraf følger baade, at ingen christelige Lære kan stride mod Tænkningens almdl.almindelige Love og de almdl.almindelige religieuse Ideer, og at enhver christelig Lære maa have Betydenhed for den mskligemenneskelige Fornuft; og kunne bringes i Forbindelse med dens Ideer. Den sande christelige Religieusitet beroer saaledes paa fri og levende Vexelvirkning mellem Guds Ord i Skriften og den guddommelige Stemme i Msk.Menneskets Indre og er ligelangt fra Naturalismens og Fornufthadets Extrem, hvor enten Aabenbaringens ell.eller Fornuftens Ret bliver krænket.



Naturalismen er fEfor Exempel udtalt af Socinianerne: »nihil credi posse, quod a ratione capi et intelligi nequeat.« Fornufthadet fEfor Exempel af Tertullian: credo, quia absurdum est.«



(Rationalister. – Supranaturalister.)
Rationalister – Irrational:
Naturalister – Supranatural: 




a


Inspiration.impulsio; directio; suggestiosuggessio realis et verbalis.

sufficientia; perspicuitas; efficacia. Skriftens Egenskaber.



b

una, sancta, apostolica, catholica ecclesia infallibilis (i denne Henseende er Brevet til Eph: især vigtigt. Eph: 4, 5-6.).



c

cfrconferjævnførBockshammerpagpaginaside 1 og 2.



d

Man maa dog mærke, at overalt, hvor der anvendes en virkelig Acc:Accommodation, der bemærkes det. fEfor Exempel
1 Cor 7. Act 15etc.etcetera



e

Mynster (om Begrebet »Dogmatik) § 21.













2den Afdeling.




Om den christelige Dogmatik.





§ 30.
Christelig Dogmatik, ell.eller vidensk:videnskabelige Udvikling og Fremstilling af den christelige Troeslære, er ikke nødvendig for at fremkalde detden christelige Troes Liv; men ligesom Troen ved høiere Grad af aandelig Uddannelse selv fremkalder Trangen til vidensk:videnskabelig Begrundelse af dens Indhold, saaledes er den nødvendig til klar og fuldstændig Indsigt i Dogmernes Betydning og deres indbyrdes Forbindelse og Forhold. Dogmatiken er bibelsk, fordi den er Udvikling af Bibelens Indhold; den er philosophisk, fordi den udvikler Dogmernes Forhold til de religieuse Ideer i MskMennesket; den er kirkelig, fordi den angiver den særegne Retning, i hvilken Læren findes udviklet i et vist Samfund.



Om Betydningen af Ordet Dogmatik.
Nødvendigheden af Dogmatik indlyser af 1) Msk:Menneskets Natur, hans Drift til at meddele sig. 2) af ΧdommensChristendommens Natur, den Maade, hvorpaa den er bleven meddelt.



§ 31.
Den hellige Sk:Skrift bliver Grundvold for Troslæren ved philologisk-historisk Fortolkning, ledet og styret af Indsigt i Christendommens Hovedindhold og religieuse Character (analogia scripturæ). Ved denne Fortolkning bliver det rette Valg og den rette Anvendelse af Skriftens Beviissteder (dicta probantia, loci classici, sedes doctrinarum) betrygget.



§ 32.
Ved den rette Skriftfortolkning vil de christelige Hovedlærdomme (articuli fundamentales s:siveeller constitutivi) frembyde sig af sig selv, de nemlig, der 1. udgjøre de ledende Ideer i Christi og Apostlernes Underviisning; 2. som meddele den christelige Tro og det christelige Liv sin særegne Character og 3. af hvilke de øvrige Lærdomme kunne betragtes som nærmere Udviklinger. Ved saaledes at føre tilbage til det reent christelige Element, anviser den bibelske Dogmatik den sikkreste Vei til christelig Eenhed. –



§ 33.
Dogmatiken er nær forbunden med Philosophien ei blot med Hensyn til Formen, nemlig den videnskabeligeen Bestemmelse af de enkelte Dogmer og den indbyrdes Forbindelse til et sammenhængende Hele, en Lærebygning; men ogsaa med Hensyn til Indhold; thi dette er tillige  meer elleller mindre Gjenstand for Religions PhilosophienPhilosophie, og det er en dybere BegrundenBegrundelse af Lærdommene i den religieuse Bevidsthed, som give disse Betydning og Magt elleller Indflydelse over Sindet. Men Dogmatiken er alligevel forskjellig fra Philosophie, fordi den hviler paa en positiv Grundvold. Enhver Sammenblanding af begge beroer altsaa paa Misforstaaelse af begge ViidenskabersViidenskaber Særegenhed og kun ved fri og selvstændig Udvikling af enhver især bør den ønskelige Eenhed efterstræbes. –



§ 34.
De historiske Undersøgelser i Dogmatiken angaa deels de forchristelige Forbetydninger og Antydninger af de christelige Lærdomme, hvorved disses Betydning og særegne Form træder tydeligen frem; deels de senere Udviklinger af Læren som tjene til ved Forskjellighed og Modsætning at stille den christne Sandhed i et klarere Lys, og vise Forholdet mellem Kirkens og Skriftens Lære. –


large curlicue















Videnskabens Historie.
















Forskiellige Methoder i Anordningen af det dogmatiske Stof.











1. Den analytiske, der gik ud fra Øiemedet og sluttede sig siden til Midlerne.



2. Den synthetiske, der gaaer ud fra Aarsagerne og slutter sig til Virkningerne.



3. Den trichotomisketrithotomiske. Marheinecke.



Den foederative Maade af Cocceius.
a)foedus naturæ (før Syndefaldet) b) foedus gratiæ. – ell.eller 1) foedus patriarcharum 2) foedus legis 3) foedus evangelii.
De demonstrativ-mathematiske ved Wolf. 








Lactants libri VII divinarum institutionum
.




Genadius Massiliensisde ecclesiasticis dogmatibus;Isidorus Hisp:libri III sententiarum.


Johannes Damascenus

εϰϑησις αϰϱιβης
          της οϱτοδοξου
          πιστεως. –bl. 8v-11v ubeskrevet















Anhang til første Hovedafdeling.






Om høiere Aander.






1 Om de gode Aander.






§ 14.
Chr:Christus og hyppigere hans Apostle omtale Engle og nævne dem som fuldkomne Væsener, som Guds Sendebud og Chr:Christi Tjenere; men tillige som indskrænkede Væsener som ikke kunne være Gjenstand for nogen nærmere Kundskab ell.eller for Tilbedelse af Msk.Mennesker –



Mth: 22, 30. Luc: 20, 36. Mth: 25, 31. Luc: 9, 26. Luc: 15, 10. Mth: 18, 10.




Hos Apostlene.

2 Cor: 11, 14. 1 Timoth: 5, 21. Eph: 1, 21. 3, 10. Colos: 1, 16. Rom: 8, 38. – Gal: 1, 8. 4, 14. 1 Corinth: 13, 1.



Som Guds Sendebud.Ebr: 1, 14. Luc: 1, 19. Apoc: 8, 2. Luc: 12, 8. Gal: 3, 19. Act: 7, 53. Ebr: 2, 2.



Som Chr:Christus Tjenere. Mth. 1. Luc. 1. 2. I Chr:Christus Fristelse, Lidelse, Opstandelse, Himmelfart. –
I Apostlenes Historie. Act: 5, 20. 12, 7. Act: 10, 3. Mth: 13, 41. 25, 31. 1 Thess: 4, 16. 2 Thess: 1, 7. 1 Pet: 3, 22. De 2 første Cap:Capitler af Heb: 
Som indskrænkede Væsener. Mth: 24, 36. Ebr: 1, 14. 1 Cor: 6, 3.



Som Gjenstand for vor Kundskab. Col: 2, 18. 1 Tim: 1, 4. Tit: 3, 9.



§ 15.
Medens vi saaledes finde i den hell. Sk:hellige Skrift Bestyrkelse af Troen paa høiere Aanders Tilværelse, kan den særegne Form og de enkelte Træk, hvorunder denne Idee er fremstillet, ei betragtes som Dele af den christelige Lære; thi denne Form er uforandret optaget af det Gl. T:Gamle Testamente og den jødiske Folketro, og ligesom Yttringerne i det N. T.Nye Testamentes alle ere fremførte leilighedsviis uden at have nogen dogmatisk Character, og uden at have modtaget nogen selvstændig Udvikling, saaledes er det mythiske AnstrøgStrøg umiskjendeligt. Selv ved bogstavelig Fortolkning vilde Begrebet om Englenes Natur og Bestemmelse og Forhold til os vise sig for mangelfuldt og usammenhængende til at det skulde kunne begrunde noget Dogma, ell.eller yttre nogen religieus Indflydelse paa Sindelaget; til hvilket hell.heller ikke i det N. TNye Testamente findes noget Spor. –
Englene betragtedes først af Jøderne som Væsener, der vare tilstede for at forherlige Guds Fremtræden, uden nogen  bestemt Skikkelse, hvoraf det ogsaa kommer, at Jehovas Engel ofte identificeres med Gud (Genes 22, 12.. 31, 13. Ex: 3, 2 og 6. Judic: 6, 21-23. 13, 21-23.) Siden findes bestemte Adskillelser mell.mellem Englene og Gud, idet Englene fremstilles som Raad, en Hærskare, der omgav Guds Throne (1 Reg: 22, 19., Hiob 1, 6..) Derefter fremstilles Englene som Personificationer af Naturkræfterne og af Guds i Naturens Kræfter virkende Forsyn (Ψ 34, 8. 91, 11. 104, 4. Hiob 38, 7.)



I Bøgerne efter Exilet er Englelæren uddannet efter den persiske Mythologie.



§ 16.
De udførlige DisputationerDefinitioner i den gamle Kirke saavelsom i den nyere om Englenes Natur,
Skabelse og Virksomhed, og de forskjellige Arter og Klasser af dem, ere paa den ene Side blevne begunstigede ved det N. T.Nye Testamente ForbigaaelseTaushed af alle disse Spørgsmaal; men maae paa den anden Side overbevise om det dogmatiske Misgreb, som her er begaaet. I den protestantiske Klære findes aldeles ingen Artikel om Englene; men alene Opposition mod den græske og romerske K.Kirkes Praxis, at gjøre Englene til Gjenstand for Bøn og Paakaldelse. – 










2. Om de onde Aander.






§ 17.
Christus og Apostlene omtale baade Dæmoner (urene Aander) og en mægtigere ond Aand som disses Fyrste; de fremstilles som afhængige af Gud, altsaa ikke som oprindeligen onde; men som de, der have hengivet sig til det Onde, befordre Vankundighed og Vantro, Ugudelighed og Synd og derved deres egen Ulyksalighed. I de 3 første Evangelier fremstilles de tillige som Aarsagerne til visse legemlige Sygdomme; deres Opholdssted angives forskjelligt i Luften, paa Jorden, i Underverdenen. –



αγαϑοδαιμονες –
          ϰαϰοδαιμονες. – Act: 17, 18. Eph: 6, 12. Mth: 25, 41.
שטן – βεελσεβουβ. Mth: 10, 25. 12, 24.27. βελιαλ s:siveellerβελιαϱ 2 Cor: 6, 15. – ὁ
          πονεϱος, ο
          αντιδιϰος, ὁ
          πειϱαζων, ο αϱχων
          του ϰοςμου. (Joh: 12, 3121. 14, 30). ο ϑεος
          του αιωνος τουτου, ὁ
          αϱχων των
          δαιμονιων, i Apoc:
ο οφις
          αϱχαιος, ο
          δϱαχων, ὁ αγγελλος
          της αβυσσου.
De fremstilles afhængige af Gud:Luc: 22, 31. Jac: 2, 19. – Joh: 8, 44. 1 Joh: 3, 8? (Joh: 15, 27. 1 Joh: 2, 7. Luc: 1, 70.)
De befordre Vankundighed: 2 Cor: 6, 14. Joh: 8, 44. 2 Thess: 2, 9. Jac: 3, 15.
VantroMth: 13, 39. 2 Cor: 4, 4. Eph: 2, 2.
Ugudelighed og Synd:Act: 26, 18. 1 Cor: 5, 5. 1 Tim: 1, 20. – Joh: 8, 44. 1 Joh. 3, 8. – 1 Cor: 7, 5. 1 Thess: 3, 5. 1 Tim: 3, 7. 2 Timoth: 2, 25. Eph: 6, 11. – 1 Pet: 5, 8. Act: 5, 3.
De befordre deres egen Ulyksalighed.Jac: 2, 19. Mth: 25, 41. 2 Pet: 2, 4. Jud: 6. Apoc: 20, 10.
Djævlebesættelserδαιμονιζομενοι, εχοντες
          διαβολον, βασανιζομενοι, ενοχλουμενοι, ϰαταδυναςτευομενοι. Luc: 4, 35. Mth: 12, 28. 17, 18.21. Luc: 13, 16.32. Mc: 16, 17. Mth: 10, 1.
De siges at opholde sig i de lavere Luftregioner Eph: 2, 2. 6, 12. Luc: 10, 18. i Underverdenen: 2 Pet: 2, 4. Jud: 6. Luc: 8, 31. – paa Jorden Mth: 12, 43. 1 Pet: 5, 8.



§ 17. b.
Djævelen fremstilles navnlig som Christi og Chrd:Christendommens Modstander og de Christnes Forfølger; men ligesom hans Magt er brudt ved Chr:Christus og hans Riges Udbredelse paa Jorden, saaledes er hans Angreb ei anderledens  end at de kunne overvindes ved den christelige Troes Kraft. –



Mth: 13, 39. Christi Fristelse. Joh: 14, 30. 13, 2. 27. Luc: 22, 3. –
          Luc: 22, 31. 1 Thess: 2, 18. 1 Tim: 4, 1.
Djævelens Rige er brudt ved Chr:Christus1 Joh: 3, 81 Joh: 3, 9Joh: 12, 31. Luc: 10, 18. Joh: 16, 11. Col: 2, 15. –
De Christne have Intet at frygte: Eph: 6, 11.16. Jac: 4, 7. 1 Pet. 5, 8. 1 Joh: 5, 18.2 Thess



§ 18.
I de anførte Yttringer af det N. T.Nye Testamente finde vi Anvendelse gjort af de enkelte Træk af en Dæmonologie, som efter det babylonske Exil hørte til den herskende Folketro iblandt Jøderne, og forekommer som saadan i det Gl. T.Gamle Testamentes Apocrypher og i andre med dem samtidige Skrifter. –



I de canoniske Bøger findes intet Spor af LærenDjæv om Dæmoner, som i og for sig onde og uafhængige af Gud. 1 Sam: 16, 14. 2 Sam: 24, 1.16. Es: 37, 26. 1 Reg: 22, 20 sq:sequens
Efter Exilet finde vi denne Lære mere uddannet, formodentlig har Perserne influeret meget derpaa. Sirach: 21, 27. Sap: 2, 24. 
Djævlebesættelser nævnes Tob: 6, 7. – Asmodeus. (Apoc 9, 11.) De onde Aander opholde sig paa øde Steder Tob: 8, 3. Bar: 4, 35. Hos Philo findes intet Spor til en Dæmonologie; men derimod hos Josephus.



§ 19.
Fortolkningen af Chr:Christus og Apostlernes Yttringer om onde Aanders aandelige og legemlige Indvirkning paa Msk:Mennesker er underkastet særegen Vanskelighed; for den egl.egentlige Fortolkning kunne saavel Hyppigheden af de herhen hørende Yttringer tale, som den Omstændighed, at der ikke findes Spor til nogen Opposition imod Troen paa DæmonersDæmoner Rige; den uegentlige Fortolkning som symbolsk Personification af det Onde har sin Anbefaling deels i den beviselige Nedstammen af disse Forestillinger fra deden hedenske Religioner; deels i den uforandrede Form, i hvilken de ere optagne i det N. T.Nye Testamente, deels i den Maade, paa hvilken de ere blevne benyttede i Mangelen paa deres Forbindelse med hverandre indbyrdes som med ΧdommensChristendommens  eiendommelige Sætninger. Hertil kommer at en Fortrængen af slige dybt rodfæstede Forestillinger ikke havde været mulig uden betydelig Udvidelse og Berigtigelse af physiske og psychologiske Kundskaber, imedens de practiske skadelige Forestillinger kunne forebygges ved en viis Behandling. –



§ 20.
Naar man gaaer udenfor den almindelige Lære, at der ogsaa hos de høiere aandelige Væsener maa findes Synd, til Spørgsmaalet om det Ondes Udspring af disse Aander, da vil den uegentlige Fortolkning have Fortrinet ifølge videnskabelige Grunde, uden at den imidlertid kan bevises at være den ene gyldige. Det kan derfor ei undgaaes, at den forskjellige Subjectivitet faaer overveiende Indflydelse paa Afgjørelsen af dette Spørgsmaal. Denne Frihed maa ansees for at være grundet i den h: Sk:hellige Skrifts Yttringer; ingen bestemt Lære kan uddrages om de onde Aanders Natur; saaledes bliver deres Indvirkning paa MskMenneskeverdenenMskMenneske indskrænketuindskrænket og betinget paa den Maade,  Skriften fordrer det, en Sætning uden religiøs Betydning ell.eller practisk Indflydelse. Men netop fordi denne Grændse saa let overskrides, og saaledes Læren faaer en betydningsfuld Character, er det farligt at nære og bestyrke Troen paa onde Aanders Virksomhed, ligesom det paa den anden Side kan være misligt ligefrem at bestride ell.eller fornægte den. –



§ 21.
Ved Siden af den almdl.almindelige skriftmæssige Kirkelære ere forskjellige Hypotheser blevne fremsatte om de onde Aanders Fald, Natur, Virksomhed og tilkommende Skjebne, som fra den ældste KirkesTid Tider have i det væsentlige vedligeholdt sig til længe efter Reformationen. Disse mangle det tilstrækkelige Støttepunct i d. h: Sk:den hellige Skrift, og maae, forsaavidt dette mangler, udelukkes af Dogmatiken. Om de blodige Virkninger af Overtroens Magt i denne Henseende indeholder K:Kirkehistorien advarende Exempler i Mængde. I de almindelige Symboler er det dæmoniske Rige forbigaaet med Taushed. I den augsburgske Confession forekommer leilighedsviis enkelte herhid hørende Yttringer; men ingen dogmatisk Udvikling. –
          
I den augsburgske Confession.

19 Artic:Articel
causa peccati est voluntas malorum, videlicet diaboli et impiorum.


20 ArtArticel
Diabolus impellit homines ad varia peccata, ad impias opiniones et manifesta scelera.


17 Art.Articel
Chr:Christus impios homines et diabolos condemnabit, ut sine fine crucientur.





a

Spørgsmaalet, om hvorfor det Onde er kommen ind i Verden løses ei ved at antage en personlig Djævel; men skydes blot længere tilbage.














Anden Hovedafdeling.






Christelig Anthropologie.









1ste Capitel.






Om Msk.Mennesket skabt i Guds Billede.






§ 22.
Msk.Mennesket er skabt af Gud og Msk:Menneskets Slægt nedstammer fra eet Par. Denne Lære er fremsat af Chr:Christus og Apostlene, skjøndt korteligen og i Forbigaaende (fordi Hovedsætningen er indeholdt i den almdl.almindelige Tro paa Gud som Verdens Ophav) med bestemt Hensyn til Skabelseshistorien i Genesis. Derimod giver Skriften ingen Anledning til Problemer, som hermed senere ere satte i Forbindelse, ligesaalidet som den giver Anledning til at løse dem.



Mth: 19, 4. (Gen: 1, 27.) 1 Timoth: 2, 13. 1 Cor: 11, 8.9. Act: 17, 26. Rom: 5, 12. 1 Cor: 15, 45.48.



Hvorledes forenes Fortællingen i Gen: 1 med den i andet Cap:Capitel? Isaac Peirère



Hvor var de første Msk:Menneskers Opholdssted? 
Hvorledes forenesMsk:Mennesker Nedstammen fra eet Par med Raceforskjellighederne?



§ 23.
Mennesket er skabt i Guds Billede og denne høiere ufortabelige Adel er at søge i Sjælen, som modsættes det forkrænkelige Legeme og navnlig i Sjelens Evner til Tænkning og Selvbestemmelse.
Act: 17, 29. Jac: 3, 9. 1 Cor: 11, 7. – Gen: 1, 26. כִדְמוּת‎
          בְצֶלֶם Ps: 8, 7.
Vi finde i det N. T.Nye Testamente en Modsætning mell.mellem νους, πνευμα, ψυχη og σωμα, σαϱξ. רוּחַ‎
          נֶפֶש, נִשְמַת‎ –
          בָשָר‎ עָפָר.
Mth: 10, 28. 16, 17.
Hos Paulus finde vi en Modsætning mell.mellem σαϱξ, πνευμα; ὁ
          εσω ανϑϱωπος og ὁ εξωο ἑξω
          ανϑϱωπος 2 Cor: 4, 16. Eccl:12, 712, 27. – Der skelnes mell.mellem Aanden og Livsprincipet πνευμα og ψυχη: 1 Cor: 15, 44.4515, 44.48. – I 1 Thess. 5, 23 er Trichotomie. – Ved πνευμα forstaaesforstaaes dedet høiere aandelige Anlæg, ved hvilke Msk:Mennesket hæver sig til Lighed med Gud: Mth: 5, 48. 1 Pet: 1, 15. Eph: 4, 24. Col: 3, 9.10.



§ 24.
Den christelige Læres Reenhed og Høihed i dette Punct er bleven fordunklet ved Hypotheser om den mskligemenneskelige Sjæls Tilbliven og Natur, hvilke man kun ved Misforstaaelse har kunnet tillægge religieus Vigtighed, deels ved vrange Forestillinger og deels ved spidsfindige Undersøgelser om Beskaffenheden af Guds Billede i Msk.Mennesket –



Om Sjelens Tilbliven. Præexistentianerne. – Plato – Justinus M:; Clemens Alex:; Origenes og Theodoretus. – Creatianere.
          – Aristoteles – Ambrosius; Hieronymus; Pelagius. – Traducianerne. Tertullian; Augustinus.



Om Sjelens Natur. 1. Om Sjelens forskjellige Bestanddele. (νους s.siveeller το
          ηγεμονιϰον; το
          ϑυμιϰον; το
          επιϑυμιϰον). 2. Om Sjelens egl.egentlige Substants. a den latinske K:Kirke Lærere materielle Anskuelser. (Gjengjeldelsen i det andet Liv; Drømme og Visioner) Justinus, Ireneus, Tertullian, Lactantius. b den Alexandrinske K:Kirkes Lærere imaterielle Anskuelser. Clemens Alex:; Origenes. –



§ 25.
Mennesket er udødeligt; denne Tro hviler paa Bevidstheden om Sjelens høiere Natur og Virksomhed; den er stadfæstet ved Chr:Christus Død og Forherligelse; og udtrykt i Apostlernes Frimodighed i Dødsfaren og i deres Længsel efter deres Fædreland i Himmelen. I det Gl. T.Gamle Testamente findes ei Udødelighedslæren fremsat af Moses; men gradeviis og før Exilet langsomt og ufuldstændigt udviklet.



Mth: 10, 28. – Mth: 6, 20. Lc: 16, 9.
2 Cor: 4, 17.18. – Joh: 5, 24. 6, 47. 11, 25. 17, 3. –
er Mth: 22, 31.32 et Beviis?
Eph: 1, 14. 2 Cor: 5, 5.
Jesu Død og Forherligelse.Joh: 17, 24. 14, 1. – 2 Tim: 1, 10. Eb: 2, 14.15. –
          Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14-23. 1 Cor: 6, 14. 1 Pet: 1, 3.
Apostlernes ExempelRom. 8, 38. 1 Cor: 15, 31.55, 2 Cor: 4, 11. Phil: 1, 21. 2, 17. 2 Tim: 4, 6.7. Act: 7, 55. Apostlernes Længsel udtrykkes: Rom: 8, 23. 2 Cor: 4, 17. 5, 2.4.6.8. Phil: 1, 23. 3, 20.




Jødernes Lære om Udødelighed.

(Den findes ei hos Moses)
A. før Exilet. 1.) Man troede, at de Afdøde skulde samles paa et fælleds Sted. »samles til sine Fædre ell.eller sit Folk. עַמָיו‎
          אֶל‎ וַיֵאָסֶף Gen: 25, 8. (Abraham) 49, 33. (Jacob) Deut 32, 50 (Moses). Gen: 37, 35. Jacob siger: שְאֹלָה‎ אָבֵל‎
          אֶל־בְנִי‎ אֵרֵד‎
          כִי‎אֵרֵךְ‎
          כִי‎ ‎2) angives et fælleds Opholdssted שְאֹל af שאל poscere
elleller maaskee af det æthiopiske שוֹל Helvede. Dette שְאֹל nævnes: Gen: 37, 35. 42, 38. 44, 29.31. Num: 16, 30.33. (Korah.). I de følgende Bøger  forekomme nærmere Bestemmelser om dette Rige. Job: 30, 23. לְכָל־חַי‎
          מוֹעֵד‎
          בֵית.: Det er forsynet med Porte שָעֲרֵי־הַמָוֶת. Es. 38, 10 שְאֹל‎
          בְשַעֲרֵי‎
          אֵלֵכָה; som underjordisk i den dybeste Afgrund Job: 11, 8. »Gud er høiere end Himlen og dybere end Scheol. שְאֹל‎
          בְעִמְקֵי Provb: 9, 18. under Vandene Job: 26, 5
מַיִם‎
          מִתַּחַת. Der siges at herske Mørke og Skygger Job: 10, 21. וְצַלְמָוֶת‎
          חֹשֶך‎
          אֶל־אֶרֶצ. Der hersker Stilhed og Taushed. – 3) Med Hensyn til de Afdøde selv da kaldes·· de: רָפָאִים af רָפָה
          εϰλειπειν, marvløse Væsener, kraftløse Skygger uden Virksomhed. (Af 1 Sam: 28 see vi, at de troede, at disse Skygger kunne fremmanes ved magiske Kunster). Job: 3, 13. Ps: 115, 17. 6, 6. 88, 11. Es: 38, 18. – Paa andre især poetiske Steder finde vi en Slags Personlighed: Es: 14. Ezechiel 32.



B. efter Exilet.c Findes de rigtigere Forestillinger mindremere i de canoniske end i de apochryphiske og af disse igjen mere i de alexandrinske end i de jødiske Apochrypher.
Sadducæer. Essener. Pharisæer.



§ 26.
Den christelige Udødelighedslære har sin bestemtere Udvikling i Læren om Opstandelsen, der er knyttet til Chr:Christi Opstandelse. Msk.Mennesket skulle i det andet Liv erholde et legemligt Organ for Sjælens Virksomhed; ikke det her afsielede, jordiske Legeme; ikke heller et i Væsen aldeles forskjelligt; men uforkrænkeligt og skikket til høiere Liv og Virksomhed. Saaledes antyder denne Lære, hvori senere jødiske Religionsbegreber ere knyttede, i renere Form paa betydningsfuld Maade den høiere Tilværelse med Bevarelse af den mskligemenneskelige Natur og den personlige Individualitet.



Om Beskaffenheden af det tilkommende Legeme og dets Forhold til det nuværende.



1. Det skal være forskjelligt.1 Cor: 15, 38.50. Det udtrykkes ved Ordene: μεταμοϱφουςϑαι, μετασχηματιζεσϑαι, αλλασσεσϑαι2 Cor: 3, 18. 1 Cor: 15, 51. Phil: 3, 21. – Rom: 8, 23. – 2 Cor: 5, 1. endvidere bruges Udtrykket εϰδημειν.
2. Der skal finde en Analogie Sted.1 Cor: 15, 53.54. 2 Cor: 5, 2-4. – Mth: 22, 30. 1 Cor: 15, 42-49. 2 Cor: 3, 18. Phil: 3, 21. 1 Cor: 13, 12.




Læren om Opstandelsen hos Jøderne.

Dan: 12, 2Dan: 12, 1-2.d – 2 Macc: 7, 9.10.11.14.23. 2 Macc: 12, 40.44.
Chr:Christus og Apostlene have benyttet disse enkelte Træk; men givet dem en mere universell. Character. Act: 24, 15. 1 Cor: 15, 22. 



§ 27.
Det tilkommende Liv staaer i den nærmeste Forbindelse med det nærværende. Dette Forhold er betegnet ved Forestillingen om en retfærdig Gjengjeldelse af Msk:Menneskets jordiske Liv. De billedlige Beskrivelser af den tilkommende Lyksalighed og Ulyksalighed give ei bestemte Forestillinger. Med Bestemthed fremhæves alene paa den ene Side den høiere Grad af Fuldkommenhed, nærmere Samfund med det Fuldkomne og den heri grundede Lyksalighed og paa den anden Side det Ondes Magt i Msk:Mennesket selv, Samfund med det Onde og den deri grundede Ulyksalighed.
Forbindelsen mell.mellem dette og det kommende Liv betegnes som en Gjengjeldelsestilstand, som fremstilles under Billeder: 1 Livet her paa Jorden er Arbeide hisset Lønnen Mth: 25, 22-23. Luc: 19, 17.19. 1 Cor: 3, 8. 2 Livet her er Tid til Udsæden, det andet til Høsten 2 Cor: 9, 6. Gal: 6, 7.8.9. 3 Livet forestilles som en Kamp hist er Kampbelønningen.: 1 Cor: 9, 24. 2 Tim: 4, 7.8. Eb: 12, 1.
Det tilkommende Liv skildres som en retfærdig Gjengjeldelse Mth: 12, 36. 18, 8. Mth: 25, 34.41. Joh: 5, 29. Rom: 2, 6.16. 2 Cor: 5, 10. 1 Cor: 4, 5. Gal: 6, 8. Eph: 6, 8. – Grader i Straf og Belønning: Luc: 19, 26Luc: 19, 11. Mth: 25, 22.23. Mth: 10, 15 (Sodoma og G:) 11, 22 (Tyrus og S.) Luc: 12, 47. 
Lyksaligheden og Ulyksaligheden beskrives billedlig. Vi kunne adskille de almindelige Yttringer:δοξα, τιμη, ϰληϱονομια, υιοϑεσια, σωτηϱια, ζωη
          αιωνιος. modsat ϰϱισις, οϱγη ϰαι
          ϑυμος, ϑλιψις ϰαι
          στενοχοϱια, απολεια
          s.siveeller
          ολεϑϱος. Andre mere bestemte; men billedlige ere: αναϰλινεςϑαι
          μετ' Αβϱααμ, Ισααϰ
          ϰαι Ιαϰωβ 8, 11. ειναι εν ϰολπω
          Αβϱααμ Lc: 16, 22. σϰοτος
          εξωτεϱον, ϰλαυϑμος
          ϰαι βϱυγμος οδοντων
          Mth: 22, 13. 2 Pet: 2, 17. πυϱ αιωνιον Mth: 25, 41. Lc: 16, 24. σϰωληξ αυτων ου
          τελευτᾳ Mc: 9, 44.
Lyksaligheden angives som en høiere Fuldkommenhed en nærmere Forbindelse med det Fuldkomne. οψονται τον
          ϑεον Mth: 5, 8. 1 Joh: 3, 2. ειναι συν χϱιστωχϱισϑω, ενδημειν
          πϱος τον
          ϰυϱιον, συνδοξασεσϑαι
          συν τω Χϱιςτω. Joh: 14, 3. 17, 24. 2 Cor: 5, 8. Phil. 1, 23. 1 Thess. 4, 17. Rom: 8, 17. Eb: 12, 23.
De Ondes Ulyksalighed fremstilles som en Fjernelse fra Gud og de Gode og en Sammenleven med de Onde. Lc: 16, 26. Mth: 13, 49. 2 Thess: 1, 9.
Forestillingen om Dommen og Gjengjeldelsen som moralsk er antydet Joh: 3, 18.



§ 28.

Hovedpunctet i den christelige Lære om Udødeligheden.

Den christelige Lære tilstæder ingen Afbrydelse af det mskligemenneskelige Liv og Virksomhed ved Døden. En særegen Vanskelighed opstaaer derfor, naar angivestilkjendegives et bestemt tilkommende Tidspunct (Chr:Christus Gjenkomst), da Alle paa eengang skulle opstaae til Livet og modtage deres Dom. Den første Vanskelighed synes at hæves ved Hensyn til Apostlernes Forventning om Chr:Christus umiddelbar forestaaende Gjenkomst. Ved den yderste Dom synes Skriften at antyde Indtrædelsen af en almindelig fuldkomnere Tingenes Orden, uden at den digteriske Beskrivelse beføier os til bestemtere Forestillinger om det andet Livs Beskaffenhed. –




ΧdommenChristendommen tilstæder ingen Afbrydelse af Msk:Menneskets Liv

Luc: 16, 9. 16, 22. 23, 43. 2 Cor: 5, 1. Eb: 9, 27. 2 Cor: 5, 8. Phil: 1, 23. – Eb: 4, 9-11. beviser Intet herimod ϰαταπαυςις maa ei forstaaes om en Sjelesøvn; men om Lyksalighed. –
Den almindelige Opstandelse: Joh: 5, 28. 1 Cor: 15, 23.52. 1 Thess: 4, 16.17. – Vi skulle træde frem ενωπιον του
          βηματος του ΧϱιςτουΧϱιςϑου: Rom: 14, 10. Act: 17, 31. 1 Cor: 4, 5. 2 Cor: 5, 10. 2 Thess: 1, 6.7.9. 2 Tim: 4, 1. 1 Joh: 2, 28. 3, 2. Mth: 10, 41.42. 19, 28. 25, 31.
Apostlene erindre vel, at ingen veed Timen til Chr:Christus Gjenkomst: 1 Thess: 5, 1.2. advarer mod Grublerie 2 Thess: 2, 2. Men dog ventede de Chr:Christus Gjenkomst inden føie Tid: 1 Cor: 10, 11. 15, 51. 1 Thess: 4, 15. 1 Tim: 6, 14.  Tit: 2, 13. 1 Joh: 2, 18. Jac: 5, 8. 1 Pet: 4, 7. Eb: 10, 25.



§ 29.
Den chr:christne Lære om Msk:Menneskets vedvarende Personlighed og Virksomhed efter Døden medfører Begrebet om vedvarende Frihed; men dette Begreb synes at ophæves ved Skriftens Yttringer om evig Salighed og evig Fordømmelse, dersom denne tænkes som uforanderlig Følge af Msk:Menneskets Tro og Gjerninger i dette Liv. Denne Vanskelighed synes alene derved at kunne hæves, at den evige Salighed og den evige Fordømmelse betegner den evige Forbindelse mellem det Gode og Lyksalighed og det Onde og Ulyksalighed, uden at der tænkes Msk:Mennesket nægtet Evne og Leilighed itilk det tilkommende Liv at virke til dets Tilstands Forandring.



Tilstanden efter Døden kaldes Evighed. Der tales om ζωη αιωνιος – πυϱ
          αιωνιον Mth: 18, 8. ϰολαςις – ζωη
          αιωνιος Mth: 25, 46. – ϰϱιςις
          αιωνιος Mc: 3, 29. το σϰωληξ αυτων
          ου τελευτᾳ Mc: 9, 44. –



Efter at vi have handlet om Læren om 1) Udødeligheden 2) Opstandelsen 3) retfærdig Gjengjeldelse, komme vi til en Deel Spørgsmaal, som hermed staae i Forbindelse; men mangle mere ell.eller mindre den bibelske Grundvold. – 



§ 30.
Imedens Troen paa Sjelens Udødelighed som Bevarelse af den menneskelige Personlighed i en retfærdig Gjengjeldelsestilstand først ved Chr:Christus er bleven udviklet og stadfæstet, har den Ubestemthed, hvormed Skriften berører de underordnede Lærdomme foranlediget mangfoldige Spørgsmaal og Undersøgelser, som i de ældste og nyeste Tider have ført til forskjellige phantastiske Speculationer og skadelige Meninger. Disse have angaaet 1)
Opstandelsens Beskaffenhed; 2) Mellemtilstanden mellem Døden og den yderste Dom 3) Helvedstraffenes Evighed.
          –



1 Om Opstandelsens Beskaffenhed. Naar vi gjenemgaa de dogmatiske og apologetiske Skrifter af KKirkefædre, er der neppenet noget Punct der er behandlet med den Omhyggelighed enden denne.
Saaledes Athenagoras, (πεϱι
          αναςταςεως των
          νεϰϱων) Tertullian† 220.f. JustinusAugustinus M: † 165; tvende af Origenes
          † 254. af Clemens Alex:s († 218) Bog have vi Intet tilbage. Grunden til, at de behandlede denne Lære saa hyppigt, var 1) at de ansaae den for noget væsentligt; 2) fordi den stod i Forbindelse med Chr:Christus Opstandelse; 3) fordi flere Secter i den ældste K:Kirke opponerede imod den: Act: 17, 32. 1 Cor: 15, 12. 2 Tim: 2, 17. (Hymeneus og Philetas) senere Gnostikerne. 





Om de tilkommende Legemers Forhold til de nærværende. – De Fleste meente, at de tilkommende Legemer skulle være materielle af samme Substants som det nærværende.

Alexandrinerne hyldede mere aandelige Anskuelser, statuerede en resurrectio ϰατα το
          ειδος ikke ϰατα το
          υποϰειμενον. –
I den nyere Tid streed Paulicianer og Chatarer mod Scholastikerne. Scholastikerne antoge identitasidentas totalis. De nyere Dogmatikere antage identitasi partialis. – MarheinckeMarhein·cke.



2. Om Mellemtilstanden. Nogle meente, at Sjelen døde tilligemed Legemet. ϑνητοψυχιται. Andre meente, at Sjelen efter Døden nedsænkes i en bevidstløs Søvn ψυχοπαννυχια. – Iblandt Folk herskede ogsaa den Mening, at Sjælen efter Døden omsvævede Graven. – Andre antoge en Sjelevandring ψυχοπομποςις, μεταψυχηςιςψυχηςις.
Flere KKirkefædre holdt fast paa den jødiske Forestilling om et Hades, hvor Alle opholdt sig. Men snart adskilte man Dele i dette Hades, saaledes TertullianTertullian, 3 Deele 1 for de Ugudelige 1 for de Fromme (Luc: 16) 1 for Martyrer og de udmærket Fromme (Luc: 23, 43). Senere troede manj at Chr:Christus ved sin Prædiken i Underverdenen havde udfriet de fromme Israeliter fra Hades til Paradiis; dernæst antog man at alle fromme Christne kom til Paradiis.
I den scholastiske Periode findes bestemt Udvikling af denne Lære Der skjelnes mell.mellem 5 Opholdssteder 1) Paradisus for de Fromme, som var den yderste Kreds 2) indenfor den limbus patrum, hvor patres og de fromme Jøder før Chr:Christus opholdt sig; men siden ved Chr:Christus Nedfart blev den tom. 3) limbus infantium for de Christnes Børn, som vare døde uden Daab 4) locus purgatorius for dem, som ei havde afsonet deres Synder ved kirkelige Bodshandlinger 5) Orcuss:siveellerGeenna for de Ubodfærdige. –
Hertil slutter sig Læren om Skjærsilden. – Lignende Forestillinger findes i Zendreligionen, hos Pythagoras, Plato, Heraclitus, Stoikerne og tildeels hos Skandinaverne. – Især blev denne Lære udviklet af Gregorius M:
          † 604.; den blev knyttet til den kirkelige Lithurgie. (Et Forbillede findes 2 Mcc: 12, 44.). Denne Lære stod i Forbindelse med Afladshandelen og sanctioneredes paa Synodus Florentina 1439l og Conc: Trid:Concilium Tridentinum 1545-63. i den 25 Sessio: »catholica ecc:eccleccia, spiritu s:siveeller edocta, ex sacris litteris et antiqua patrum traditione docet, purgatorium esse et animas ibi detentas fidelium suffragiis (Forbønner) potissimum vero acceptabili altaris sacrificio juvari«

Der høitideligholdeshøiti··deligholdes ogsaa festum omnium animarum d. 2 Novb:. –



3. Om den evige Fordømmelse og Helvedstraffene. Hvad Beskaffenheden af den evige Ulyksalighed angaaer, da vare Meningerne deelte. I den græske K:Kirke blev Justinus M: † 165. Tatian, Theophilus, Athanasius ved de bibelske billedlige Udtryk. – Latinerne vare mere Materialister. – De renere Forestillinger findes hos Clemens og Origenes. Hvad Straffenes Natur angaaer, da lærte de, at de bestode i Vankundighed (σϰοτος
          εξωτεϱον), i en fuldkommen Forstyrrelse af Sjælens Harmonie; og i Samvittighedens Nag. Hvad deres Varighed angaaer, da lærte de, at disse Straffe vare at betragte som piinlige Lægemidler. Disse Sætninger fordømtes af Justinian 553 paa Conc:Concilium Constantinopolitanum. Dog vare de blevne antagne af Navne som: Gregorius Nyssenus
          † 394. Theodorus Mopsuestinus † 428. Diodorus Tharsensis † 360. Ogsaa Hieronymus
          † 420 hyldede dissedenne Meninger; men meente dog, at Dæmonerne evig skulle lide Straf. Augustin antog ifølge sit System Helvedstraffenes Evighed. Igjenem hele Middelalderen blev denne Sætning gjeldende som rettroende. – De ældre lutherske Dogmatikere skelnede mellemMellem poenæ damni (de naturlige) og poenæ sensus (de positive). De indrømmede, at Skriftens Udtryk om Straffene vare billedlige og de indlode sig ei paa at bestemme dem efter disse. Flere skjælnede mellem forskjellige Grader af Straf; men antog saa deres Evighed. De anførte som Grunde for Straffenes Evighed 1 Guds uendelige Majestæt, der maatte fordre uendelig Straf. 2 Guds Alvidenhed (scientia media), der forudsaa, at de Onde ville blive evindelig onde, om deres Liv var vedbleven i det Uendelige 3 mene de, at de Onde, som ere døde i Synden ei ville finde Leilighed til Forbedring og saaledes forhærdes, hvorfor deres Straf var evig. Disse Grunde lade sig let gjendrive.
De nyere Dogmatikere gik udfra at Skriftens Yttringer i dette Punct vare ubestemte og at altsaa Opgaven var at søge og finde i en saadan Forestilling, som kunde finde Medhold ved Skriftens Yttringer og kunde svare til almindelige christelige IdeerAnskuelser og Sætninger og ikke stride mod Principerne for den mskligemenneskelige Tænkning. Saaledes behandlede de som orthodoxe Theologer bekjendte Doederlein Morus, Storr, Reinhardt, Knapp denne Lære. De erindrede 1.) at naar der i Sk:Skriften tales om, at Chr:Christus skal dømme Msk:Mennesket, er der ikke gjort nogen Modsætning mellem Livet før og efter denDøden yderste Dom. Vi ere derfor berettigede til at betragte denne Mellem-Tilstand som en Virksomheds-Tilstand, hvori en fortsat Stræben kan finde Sted. 2) at for de Ondes Straf vil der blive en hypothetisk Evighed. –
          



§ 31.
De fleste ovenanførte Spørgsmaal ere i vor Kirkes symbolske Bøger forbigaaede med Taushed. De indeholde en kort Betegnelse af Læren om Opstandelsen og Dommen, for det meste med Skriftens egne Ord, hvortil føies en Bekræftelse af den evige Lyksalighed og Ulyksalighed som bliver at forklareforf efter den h: Sk:hellige Skrift Analogie. I de øvrige protestantiske Symboler er Læren om Skjærsilden med Bestemthed forkastet. –







3die Capitel.









Om den mskeligemenneskelige Syndighed.






§ 32.
Chr:Christus og Apostlene skildre med stærke Træk den fuldkomne Forvildelse og dybe Fordærvelse, som paa deres TidT·· var almdl.almindelig herskende iblandt Jøderne saavelsom Hedningene; den fremstilles som selvforskyldt som Forsømmelse ell.eller Misbrug af de naturlige Anlæg og som den nærmeste Aarsag til Chr:Christus Sendelse.
Chr:Christus Yttringer vare kun rettede mod Jøderne. Mod Folket. Mth: 10, 15. 11, 16.24. 12, 39. Joh: 15, 18. – Mod de Skriftkloge. Mth: 5, 20. 7, 15. 12, 31. 15, 14. 23. Apostlene ere af samme Mening: Joh. 1, 5. 12, 37. 1 Pet: 1, 18.Jak: Den udtales især i Rom:, Gal: og Epheser.



§ 33.
Der læres fremdeles, at intet Msk:Menneske er uden Synd og dette forudsætter en for Alle fælleds, i den mskligemenneskelige Natur grundet Syndighed ell:eller en Kraftesløshed i Aanden i den frem imodmod Guds Lov rettede Stræben; i en Overvægt af Kjødet ell.eller den sandselige Begjering. Oprindelsen og Tilvexten af dette Misforhold udvikler Paulus. Den sandselige Begjerlighed er virksom førend de moralske Anlæg og tager Msk:Mennesket i sin Tjeneste førend det er sig det Onde bevidst; Bevidstheden herom vækkes ved Lovens Stemme; men ved denne vækkes tillige Begjærlighed til Modstand, den fører sig her sin tidlige Magt til Nytte. Medens nogle anstrænge sig til Modstand og Andre hengive sig uden Modstand, formaaer Ingen at frigjøre sin Villie fra Kjødet, der er Fjendskab imod Gud. Ethvert Msk:Menneskes Liv og ethvert Moment i dets Liv, Tænken, Følen og Villen har saaledes Spor af det Ondes Magt. En aandelig Gjenfødelse er altsaa nødvendig for Alle; men den kan ikke udgaae fra Msk:Mennesket selv.  Yttringer herhid hørende findes især i Rom: 7. og mange andre Steder. –
Lignende Yttringer findes i det gl. T:gamle Testamente. Gen: 6, 5. 8, 21. Job: 9, 1. Ps: 143, 2. Provb: 20, 9. Prædik: 7, 21. 1 Reg: 8, 46. – Sirach: 8, 5. Sap: 13, 1.



§ 34.
Den moralske Syndighed er, som Paulus lærer, at udlede fra Msk:Menneske Slægtens første Begyndelse, er nedarvet fra den første Stamfader og er følgelig igjenem alle Slægter Kilden til Synd og Død. Imedens der saaledes henvises til Fortællingen i det gl. T:gamle Testamente for at fremstille Synden uadskillelig fra den mskligemenneskelige Natur, findes ingen nærmere Forklaring over denne Fortælling i det N. T.Nye Testamente De senere Lærdomme om Syndefaldet som en ved den ene Synd af Adam bevirket total Fordærvelse af den mskligemenneskelige Natur, og om Tilregnelsen af denne Synd for Efterkommerne, ere fremmede for Skriften. –



§ 35.
Efter den foregaaende Udvikling bliver Hovedideerne af den chr:christne Lære at søge deri: 1) at Syndigheden i det Hele som i det Enkelte maa betragtes baade som Noget modtaget i Naturen og som Noget Selvbevirket, der er grundet i en forfeilet Udvikling af de oprindelige Anlæg; 2) at Syndigheden maa betragtes som en  Forstyrrelse af Msk.Menneskets høiere Væsen, der gjør høiere Bistand fornøden; men ikke som en Forandring af den mskligemenneskelige Natur, der gjorde en høiere Bistand utilstrækkelig. Hvor denne Lære opfattes i sin Reenhed, vil den yttre sin Virksomhed til at bevirke den ydmyge Erkjendelse af Msk.Menneskets Ufuldkommenhed, Svaghed og egen Strafskyldighed, som vækker Trang og Fortrøstning til en høiere Bistand og til at styrke Bevidstheden om Msk.Menneskets høiere Evner, og til at styrke Villien til at uddanne disse Evner. –



§ 36.
Ved sin ubestemte Character har Fortællingen om Syndefaldet allerede fra K.Kirkens
          ældste Tider fremkaldt forskjellige, saavel historiske, mythisk-symbolske, som allegoriske Fortolkningsforsøg. Disse vedkomme imidlertid ei den chr:christne Troeslære ligesom ei heller nogen bestemt Forklaring er gjort gjeldende i den evangeliske K.Kirkes symbolske Bøger; men vel de i denne Fortælling indeholdte sande og træffende Ideer om Syndens Oprindelse, Udvikling, og dens Strafskyldighed og Følger. –



§ 37.
I Læren om den mskligemenneskelige Syndighed have de gl.gamle KKirkefædre i det Hele, ledet af rigtig chr.christen Følelse, bevaret den rette Ligevægt; medens nemlig deres enkelte Yttringer ere vaklende og ubestemte, stemme de overeens i at erkjende paa den ene Side Guds Billede og den moralske Frihed i ethvert  MskMenneske, paa den anden Side Synden som Msk.Menneskets fælleds Lod, grundet i den sandselige Natur og forsaavidt oprindelig og medfødt. De, som sætte den i Forbindelse med Adams Synd antage alene en forøget Magt af Sandseligheden som Følge af den første Synd. Tertullian forklarer sig denne som en Forplantelse af Synd ved Sjælens Forplantelse; men uden derved at ville paastaae nogen Tilregnelse af Adams Synd; elleller uden at ville nægte Msk.Mennesket selvstændig Kraft til det Gode. –



§ 38.
Idet Pelagius ikke alene nægtede en Forplantelse af Synden; men overhovedet enhver moralsk Indflydelse af Adams Synd paa den mskligemenneskelige Natur, ikke alene forfægtede den moralske Frihed; men paastod, at Msk.Mennesket fødes ligesaa reent og ufordærvet som det oprindelig er skabt, blev han ved eensidig Iver for den personlige Frihed bragt til at miskjende saavel Individets Forhold til Slægtens Liv, som Msk.Menneskets Forhold til Gud. Imod ham og hans Tilhængere satte Augustinus den Lære: at alle Msk.Mennesker havde syndet i og med Adam, og have modtaget som retfærdig Straf en ved Fødselen fordærvet Natur, som alene har Frihed til at gjøre det Onde. Dette System seirede fornemlig paa Grund af den Forbindelse, hvori det stod med K.Kirkens Interesser; men Modsigelsen, som det fandt i Skriften og Msk.Menneskets Selvbevidsthed fremkaldte almdl.almindelig Modstand i den græske KKirke, og i den latinske, den semipelagianske Lære om Msk.Menneskets Medvirken til det Gode. Uagtet de Vanskeligheder, som her maatte møde ved ethvert Forsøg paa bestemtere Udvikling, vandt denne Lære som en Følge af dens practisk-beroligendepractiske Character Character almdl.almindelig Indgang i Middelalderen og blev i den cath:catholske K.Kirke sanctioneret ved conc: Trid:concilium Tridentinum. –



§ 39.
I den evangeliske K.Kirke maatte Hovedlæren om Modsætningen mellem K.Kirkens Fortjeneste og Chr:Christi Fortjeneste, imellem kirkelige Gjerninger og chr:christen Tro føre til Forkastelse af enhver Fortjenstlighed af den mskligemenneskelige Virksomhed, som blev tænkt uafhængig af Guds Naade, der ved ΧChristus. kalder Msk.Mennesket til det Gode. Dette er den egl.egentlige Tendents som bliver tilfulde indlysende ved Modsætningen til den cath:catholske Lære af følgende Sætninger i den augsb: Conf. .1) om en oprindelig Mangel paa Gudsfrygt. 2) en medfødt Begjerlighed, som forvirrer Begreberne, fordærver Villien og medfører Ulyksalighed 3) den sande Fromhed og Dyd som Virkning af den h: A:hellig Aands Bistand. Denne Tendents er derimod forfeilet i Concordieformelen og de andre symbolske Bøger, hvis Skildringer af den mskligemenneskelige Naturs fuldk.fuldkomne Fordærvelse stride mod den h. Sk.hellige Skrift og Erfaring og frakjende Msk.Mennesket al Evne til at modtage og benytte den gudd.guddommelige Naade. –
Conf: Aug: 2dn Artikel: docent, quod post  lapsum Adæ omnes homines secundum naturam propagati nascantur, cum peccato, hoc est sine metu dei, sine fiducia erga deum et cum concupiscentia, quodque hic morbus sive vitium originis vere sit peccatum, damnans et afferens nunc quoque æternam mortem his, qui non renascuntur per baptismum et sp: s:spiritum sanctum. Damnant Pelagianos et alios, qui vitium originis negant esse peccatum, et ut extenuent gloriam meriti et beneficiorum Chr:Christi, disputant hominem propriis viribus rationis coram deo justificari posse.
          –



§ 40.
Imedens en Fornyelse af det strænge augustinske System forsøgtes ved Jansenius i den cath:catholske K.Kirke, vedligeholdt det sig i den protestantiske K.Kirke som orthodox Lære, og blev især af lutherske Dogmatikere sat i Forbindelse med forskjellige Theorier om Tilregnelsen af Adams Synd; men ligesom dette System ei havde savnet tidlige Modsigelser, saa maatte det efterhaanden fortrænges ved et friere Bibelstudium og ved grundige psychologiske og moralske Undersøgelser, ihvorvel den dybere Betydning af Sk.Skriftens Lære herved ei siden sjelden miskjendtes. Den nyere Theologie har i dens bedste Retning sluttet sig til den evangeliske Lære ved at give Slip paa de ubibelske Tilsætninger; og ligelangt fra den pelagianske Letsindighed og den augustinske Sønderknuselse, at forene Erkjendelsen af den fælleds oprindelige Syndighed (Skrøbelighed) med Troen paa den moralske Frihed, og dennes Styrke ved Guds Naades Virksomhed i Msk.Mennesket –




a




2det Capitel






Om Udødeligheden






b

Den engelske Dogmatiker Warburton var den første der paastod, at Udødelighedslæren manglede i Moses Religion.


c
i Prædikerens Bog findes allehaande modsatte Anskuelser: »det gaaer Msk.Mennesket som Qvæget, det farer Alt til et Sted, Alt er gjort af Støv og bliver til Støv, hvo veed, om MsketsMenneskets Aand farer opad, og Qvægets Aand farer ned ad under Jorden.«
            9, 10: I Scheol er der hverken Arbeide ell.eller Kunst, hverken Viisdom ell:eller Fornuft.« Derimod i Daniel findes bestemte Begreber: 12, 2.: de som sove under Jorden ville opvaagne. – Viisdommens Bog: 2, 23: Gud har skabt Msk:Mennesket til et evigt Liv og har gjort dem i sit Billede til at være som han«. 3, 2: de Uforstandige troe om de Retfærdige, at de døe og deres Afskeed bliver betragtet som en Pine; men de ere i Fred.«
            5, 165, 6: de Retfærdige ville leve evindelig. ogsaa de Ugudelige skal opstaae, 3, 18: de Ugudelige have Intet at haabe, ingen Trøst til Dommens Dag.«


d
Daniel 12, 2: Dit Folk vil blive reddet, alle de, der staae skrevne i Bogen, og mange som sove under Jorden ville opvaagne, nogle til evigt Liv, andre til evig Skam og Skjendsel. 2 Mc: 7, 9.10.11. 14.23. Fortællingen om de 7 Sønner, den ene siger: jeg haaber, at disse Lemmer alle skulle gives mig tilbage, for Dig (Antiochus) skal der ikke være Opstandelse til Livet«. 2 Mc: 12, 40.44. Efter et Slag, hvori der faldt mange Jøder, befandtes nogle Lig at have Afgudsbilleder paa sig, Judas Mcc bragde Sonoffer for dem altsaa Opstandelse.



e

1834. Richter: Die Lehren von den letzten Dingen. Weize Die philosoph. Geheimlehre von der Unsterblichkeit. GöschelFichte.


f

de resurrectione carnis.




g

Celsus siger: hvilken mskligmenneskelig Sjæl kunde ønske, at vende tilbage til det forraadnede Legeme, ell.eller hvorledes skulde det blive til det foregaaende, hvorledes skulde Gud kunne gjøre det umulige. –



h

De beraabte sig paa: a) Guds Almagt, b) Forholdet mell.mellem Sjæl og Legeme. c) Retfærdigheden krævede, at Legemet leed for sine Synder. d) Udtryk som »Graad og Tænders Gnidsel.«. 1 Cor: 15, 50. Kjød og Blod skal ikke arve Guds Rige« forklarede de om det verdslige Sind. –


i

identitas ex primis staminibus. –



j
Ev: NicodemiNikodemusevangeliet taler om ΧstiChristi Virksomhed i sin Død (de 3 Dage) Forfatteren mener, at Χst.Christus prækede for de fromme Israeliter og førte dem over til Paradiis. Hermæ Pastor lader Apostlene præke for de Afdøde.



k

De kaldte den πυϱ
            ϰαϑαϱσιον og πυϱ φϱωνιμον.


l
Da Grækerne her vare tilstæde og ikke deelte Romernes Anskuelser om den Ild som noget Materielt, omtales her slet ikke denne Ilds Beskaffenhed, men der læres blot, at Boden afsones i den.



m

paa denne Fest indsamledes PengeBo til Bønner for de afdøde. –



n

I Symb: apost:ϰυϱιος
            εϱχεται εις το
            ϰϱινειν ζωντας ϰαι
            νεϰϱους. i 3die Artikel: πιςτευω εις
            σαϱϰος
            αναστασιν ϰαι ζωην
            αιωνιον.



i symb.Nicænum:πϱοςδοϰωμενπϱοςδοχωμεν
            αναστασιν των
            νεϰϱων ϰαι ζωην
            μελλοντος
            αιωνος. –




I Symb: Athanas.Symbolum Athanasianum 38 Artikel:
Omnes homines resurgere habent cum corporibus suis, et reddituri sunt de factis propriis rationem. 39:
et qui bona egerunt ibunt in vitam æternam, qui vero mala in ignem æternumæternam.


Confessio Aug: 17 Artikel:
ChrChristus piis et electis dabit vitam æternam et perpetua gaudia, impios autem homines et diabolos condemnabit, ut sine fine crucientur. damnant Anabaptistas, qui sentiunt, hominibus damnatis ac diabolis finem poenarum futurum esse. –

Confessio Gallica siger om Skjersilden: humanum commentum et jugum ex hominum auctoritate conscientiis impositum. –













3die Hovedafdeling.








Christelig Soterologie.







1ste Capitels 1ste Afsnit.







Om Christi Personlighed.





§ 41.
Den i den menneskelige Natur dybtgrundede for Jordens forskjellige Folkeslag fælleds Længsel efter høiere Bistand, for at udfries af det Ondes Magt, var hos det jødiske Folk efterhaanden bleven udviklet til Forventningen om en gudd:guddommelig Messias. Forventningen opfyldtes, da Jesus Chr:Christus sendtes i Tidens Fylde til Verden efter Guds evige Raadslutning, grundet i den evige Kjærlighed til Menneskeslægtens Frelse.



I det N. T.Nye Testamente omtales en evig Raadslutning grundet i Guds uforanderlige kjærlige Villie som den egl.egentlige Grund til Chr:Christus Sendelse. Det hedder at Chr:Christus er sendt ϰατ' ευδοϰιαν
          του ϑεληματος, ϰατ'
          ευδοϰιαν, ην
          πϱοεϑετο, ϰατα
          πϱοϑεσιν των
          αιωνων; ligeledes siges Chr:Christus udseet til dette Embede fra Evighed, og at han i Tidens Fylde er sendt: 
Eph: 1, 11. 3, 11. 2 Tim: 1, 9. 1 Pet: 1, 20. Gal: 4, 4.
Denne gudd.guddommelige Beslutning har sin Grund alene i Guds Kjærlighed αγαπη, χϱηστοτης, το
          ελεος, φιλανϑϱοπια, χαϱις
          σωτεϱιος, χαϱις του
          ϑεου, δοϑειςα εν
          Ιησου
          Χϱιςτῳ, χαϱις αντι
          χαϱιϑος. Joh: 1, 16. 3, 16. Eph: 2, 4.7.8. Tit: 2, 11. 3, 4.



§ 42.
Ligesom det Hemmelighedsfulde ved Chr:Christus Fødsel dunkelt betegner den oprindelige Forbindelse afmellem det Guddommelige og Menneskelige, saaledes træder denne aabenlyst frem i Jesu Liv ved Modsætningen af den fuldendte Hellighed, de underfulde Gjerninger og den herlige Seier over Lysets Fjender, til den ikke mindre betydningsfulde Ringhed og Betrængthed i de udvortes Vilkaar. Ved sin frivillige Lidelse og Død beseglede han sin Lydighed mod Gud og sin Kjærlighed til Msk.Mennesket –



Om Chr:Christus αναμαϱτησια. Den fremstilles snart negativt
1 Joh: 3, 5. Ebr: 4, 15. 1 Pet: 1, 9. 1 Pet: 2, 22. snart positivt 1 Pet: 3, 18. Eb: 7, 26. Joh: 8, 46. – Han var kommen for at udføre Faderens Villie. Joh: 4, 34. 7, 18. Han forherligede Faderen Joh: 17, 4.. Chr:Christus Lydighed fremstilles Phil: 2, 7.  Steder som Joh: 2, 4. Mth: 15, 15 beviser Intet herimod.
Chr:Christus potuit non peccare – Chr:Christus non potuit peccare. herimod indvendes: 1) bliver den naturlige Udvikling fra Barndoms Alderen til Manddoms Alderen herved forstyrret. 2) hvorledes kan Chr:Christus fremstilles som et Mynster for Msk:Mennesket? 3) Chr.Christi Fristelse.d – Imod Chr:Christi Hellighed synes ogsaa Ebr: 5, 8 at stride. Men da Brevet ikke er authentisk beviser det intet afgjørende. Desuden kan denne Vanskelighed ogsaa bortforklares.
Chr:Christus skildrer sin Ringhed i Kaar.Mth: 8, 20. 20, 28. Phil: 2, 7. 1) Denne Ringhed var en Betingelse for Lærens hurtige Udbredelse, da han derved kom i Berørelse med Massen af Folket. Mth: 9, 35. 9, 11.12. 11, 25; 2) tillige ligger heri en sindbilledlig Anskueliggjørelse af Forskjellen mellem den sande og falske Høihed. Joh: 13, 14-16. Jac: 1, 9.
Chr:Christus selv har betegnet sin Lidelse som grundet i frivillig Beslutning.Joh: 10, 18. Mth: 26, 53. Denne Beslutning er grundet i Lydighed mod Gud.Joh: 14, 31. Mth: 26, 39. Luc: 24, 26. Phil: 2, 7. Han gjorde det af Kjerlighed til Msk:MennesketJoh: 10, 15. 15, 13. Rom: 5, 6.



§ 43.
OpstandelsenChr, forudsagt af Chr:Christus, skjøndt uden Virkning paa Disciplenes Sind har  ei alene sin Betydning som den høitidelige historisk documenterede Retfærdiggjørelse for Verden af Chr:Christi messianske Høihed; men ogsaa i Forbindelse med det Overnaturlige i Chr:Christi Bortgang fra Verden til Gud, som Forherligelse af det Guddommelige, der efter sin Natur var ophøiet over Forkrænkelighed og Død.
~
Chr:Christus omtaler sin Død og Opstandelse. Mth: 16, 21. 17, 23. 20, 19. Luc: 18, 33. 24, 7.  Joh: 2, 20. – Apostlene vare desuagtet ikke forberedte: Luc: 24, 11. Mc: 16, 11.13. Joh: 20, 25.




Om dette Factums Paalidelighed.




Der lægges Vind paa Opstandelsen i det N. T:Nye Testamente Rom: 1, 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 Cor: 13, 4. Eph: 1, 20. Act: 2, 27. 3, 15. 17, 31.



Noget mere tilkjendegives ved Steder som: Act: 2, 24. ουϰ ην
          δυνατον
          ϰϱατειςϑαι αυτον
          υπο ϑανατου. Act: 13, 34.37. Rom: 6, 9. Opstandelsen bliver her betragtet som en Betegnelse af noget Tilkommende; altsaa Betegnelse af et synligt Vidnesbyrd om en Natur, der ei var Døden underkastet.

Chr:Christus Forherligelse, hvorved han adskilles fra ethvert Msk.Menneske omtales Joh: 14, 28. 16, 28. 17, 5.  υψουσϑαι Act: 2, 33. Phil: 2, 9. αναβηναι εις υψος
Joh: 6, 62. 20, 17. Eph: 4, 8. αναληφϑηναι εντης
          δοξη 1 Tim: 3, 16. ποϱευεσϑαι, ειςελϑειν
          εις τον ουϱανον 1 Pet: 3, 22. Act: 3, 21. Eb: 9, 249.
Mc: 16, 19. Luc: 24, 51. Act: 1, 9.



§ 44.
Den Forening af det Guddommelige og MskligeMenneskelige, som fremlyser af Chr:Christus Liv, udgjør Hovedsummen af Skriftens Yttringer om hans Natur og Personlighed. Chr:Christus fremstiller sig selv og fremstilles af Apostlene som 1) en fuldkommen Menneskelighed efter Sjæl og Legeme 2) afhængig af Gud i Magt og Virksomhed; men som tillige 3) er uadskillelig forenet med den guddommelige Krafts Fylde og gjennemtrængt af den som virkende og styrende Princip. 4) forenet paa særegen Maade med Gud, den synlige Aabenbarelse af Guds Væsen paa Jorden, Gjenstand for Msk:Menneskets høieste Ærefrygt. –



1) Den mskligemenneskelige Natur betegnes:σαϱξJoh: 1, 14. 1 Joh: 4, 2. 1 Tim: 3, 16. Heb: 2, 14. Chr.Christus kaldes ανϑϱωπος Joh: 8, 40. Rom: 5, 15. 1 Cor: 15, 21. 1 Tim: 2, 5. ανηϱ Act: 2, 22. 17, 31. – Dette udføres nærmere ved at anføre de almindl.almindelige Momenter, som henhøre til den mskligemenneskelige Naturs Eiendommelighed. γενομενος εϰ
          γυναιϰος Gal: 4, 5. εϰ των πατεϱων s:siveeller εϰ
          σπεϱματος Δαβιδ: Rom: 1, 3. 9, 5. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa de legemlige Kræfter udvikle sig: ΧChristus: ηυξανε
Luc: 2, 40. επεινασε Mth: 4, 2. διψωδιψῳ Joh: 19, 28. ϰεϰοπιαϰως Joh: 4, 6. Mth: 8, 24 εϰαϑευδε. Sjælskræfterne udviklede sig ogsaa paa mskligmenneskelig Viis: εϰϱαταιουτο
          πνευματι; πϱοεϰοπτε σοφιᾳσοφια Luc: 2, 40,52.. Eb: 4, 15. – συλλυπουμενος Mc: 3, 5. ηϱξατο
          λυπειςϑαι ϰαι
          αδημονειν Mth: 26, 37. γενομενος
          εν αγωνια Luc: 22, 44Luc: 22, 39. ενεβϱιμησατο τω
          πνευματι Joh: 11, 33.. Luc: 19, 41. Hans Glæde: εγαλλιασατο τῳ
          πνευματι Luc: 10, 21. – Mc: 13, 32. Mth: 26, 42. –



2) Afhængigheden betegnes:Gud fremstilles som ΧChristus. Gud og FaderJoh: 20, 17. 2 Cor: 11, 31. Eph: 1, 17. Joh: 14, 28. 1 Cor: 3, 23. 11, 3. Eb: 3, 2. Den fremstilles med H. t:Hensyn tilΧChristus: Kald paa Jorden: Joh: 3, 16. 6, 29. 7, 28. ὁν ὁ πατεϱ
          ηγιασεJoh: 10, 36Joh: 10, 35. Act: 10,38. – Læren er ikke hans: Joh: 7, 17. 8, 28.38. ogsaa hans Gjerninger Mth: 26, 39. Joh: 5, 36. 19. Joh: 15, 10. 17, 4. Hos Paulus
υπαϰοη Phil: 2, 7.8. – Mth: 28, 18. Joh: 3, 35. 13, 3. 5, 27. 17, 2. 1 Cor: 15, 28. Eph. 1, 22.
Chr:Christus vender tilbage til Faderen: Joh: 8, 14. 14, 12. 16, 28.



3) Den i Chr:Christus værende Forening med detden
Gudd:Guddommelige angivne:ὁ
          λογος σαϱξ εγενετοChr:Christusπληϱης
          πνευματος αγιου. Chr:Christus uddrev  Dæmoner εν πνευματι Mth: 12, 28. – Rom. 1, 4. 1 Tim: 3, 16. Coll: 2, 9. – Joh: 15, 24 εϱγα
          εποιησε, α ουδεις
          αλλος. Joh: 16, 15. – Chr. kaldes ϰυϱιος της δοξης
1 Cor: 2, 8 Jac: 2, 1.
Chr.Christus kaldes Gud: Rom. 9, 5. Tit: 2, 13. Joh: 20, 28. 1 Joh: 5, 20.



4.) Chr er paa en særegen Maade forenet med Gud han kaldes υιος του
          ϑεου. Denne Formel forekommer i det gl. T.gamle Testamente om Jøderne: Ex: 4, 22. Deut: 14, 1. om Dommere og Konger: 2 Sam: 7, 14. Ps. 2, 7. 82, 6. om Englene Hiob 1, 6. 38, 7. – Ogsaa i det N. T.Nye Testamente bruges υιος του
          ϑεου om de gode Msk:Mennesker Luc. 20, 36. om de Christne: Mth: 5, 9. 45. Joh. 1, 12. Rom: 8, 14. 1 Joh: 3, 1.2. – Chr:Christus kaldes μονογενης (Joh: 1, 18.) alene hosovenover er slettet· Joh.; αγαπητος i de 3 Ev:Evangelier og Brevene; πϱωτοτοϰος (Col: 1, 15.); ιδιος paa et eneste Sted Rom: 8, 32. Ebr: 3, 5.6. adskilles han fra Moses. Der betegnes Eenhed i Villie og Magt: Joh: 10, 30. 38. 17, 10. Det udtrykkes med H: t:Hensyn til Chr:Christi Lære: ο πατεϱ
          εδιδαξεν μεμου Joh: 8, 28. 6, 456, 46. 8, 38. Med H: t:Hensyn til Chr:Christi Gjerninger: ὁ πατεϱ φιλει
          τον υιον ϰαι
          δειϰνυσι αυτω
          παντα, α ποιει Joh: 5, 20. Joh: 14, 10 πατηϱ εν εμοι
          μενων. – ChrChristus aabenbarer Guds Væsen paa Jorden og fremstilles derfor som Gjenstand for Ærefrygt: Joh: 14, 9. 12, 45. Col: 1, 15. 2 Cor: 4, 4. Phil: 2, 7. Eb: 1, 3. – Joh: 5, 23. Phil: 2, 10. Eb: 1, 6. 



§ 45.
Endelig forekommer ogsaa i Skriften enkelte Yttringer om en forjordisk Tilstand, som ei staaer i umiddumiddelbar Forbindelse med Chr:Christi Virksomhed til Msk:Menneskets Frelse, idet Chr:Christus omtaler sin Præexistents og Apostlene tillige hans Andeel i Verdens Skabelse og Opholdelse; men fornemlig er det Sk:Skriftens Lære, at Troen paa den gudd:guddommelige Høihed i Chr:Christi Person er nødvendig 1)i for at vække den fulde Fortrøstning til hans Læres ubedragelige Sandhed,
2)j
til Værdien og Virksomheden af hans Sendelse, hans Liden og Virken, 3)k til den urokkelige Varighed af det af ham stiftede Rige
          – Saaledes bliver Forbindelsen af det Gudd:Guddommelige af Chr:Christi Natur med det Gudd:Guddommelige iaf hans Virksomhed det væsentlige practiske religieuse Hovedmoment, og den bibelske Tro paa en Forening af det Gudd:Guddommelige og MskligeMenneskelige i Chr:Christus, som efter sin Natur er hemmelighedsfuldl og ubegribelig, endskjøndt den lader sig oplyse ved Analogie, er ligesaa langt fra dogmatiserende Theorier om denne Forenings  Væsen og Beskaffenhed, som fra en Opløsningm af den historisker· Sandhed i rhetorisk Symbolisering ell.eller phantastisk Speculation. –
Præexistents.Joh: 8, 58. 17, 5. 24. 1, 1.2. – Hans Andeel i Skabelse og Opholdelse Col: 1, 16. Eb: 1, 2.3. Joh: 1, 3.10. 1 Cor: 8, 6. Eph: 3, 9.n



§ 46.
I den ældste Kirke blev man staaende ved Resultaterne af den bibelske Lære og fastholdt i Modsætning til de gnostiske og ebionitiskeebionistiske Meninger Læren saavel om Chr:Christi sande mskligemenneskelige Natur som om dennes Forening med den guddommelige, hvilket betegnes ved ϑεανϑϱωπος. Men en viid Mark stod aaben for Speculation over Foreningens Natur og Beskaffenhed. Denne maatte føre til forskjellige Forestillingsmaader, som foranledigede heftige Stridigheder og efterhaanden en Række af dogmatiske BestemmelserBestræbelser, ved hvilke den egl.egentlige Indsigt i Mysteriets Natur ei kunde fremmes og saa ofte Mysteriets CharacterNatur er bleven miskjendt og derved nye Vanskeligheder fremkaldte. Men ligesom disse skarpsindige Bestemmelser have udviklet sig efter en vis historisk Nødvendighed, saaledes ville de tillige ved  rigtig Anvendelse tjene til at befæste de bibelske Hovedsandheder imod eensidig og uskriftmæssig Dogmatiseren.



Apollinaristiske. (i Syrien i Laodicea.)

Nestorianske.

Monophysitiske.Eutyches. Paa Synoden i Calcedon 451 blev begge Naturer antaget som orthodox. »:ο
          χϱιςτος τελειος
          εν ϑεοτητι ϰαι
          τελειος εν
          ανϑϱωποτητι; δυο
          φυσεις
          ασυγχυτως, ατϱεπτως (mod Monophysiter), αδιαιϱετως, αχωϱιςτως (modsat Duophysitismen), αδιαςτατως
          συντϱεχουσι εις ἑν
          πϱοςωπον ϰαι μιαν
          υποσταςιν.





Symb: Athans:
Symbolum Athanasianum




Chr:Christus perfectus deus, perfectus homo, non duodis tamen, sed unus Chr:Christus, unus non confusione substantiæ, sed unitate personæ, non conversione divinitatis in carnem, sed assumtione humanitatis in deum.




Monotheletiske.Synode i Constantinopel 680: »δυο φυσιϰα
          ϑεληματα, ουϰ
          υπεναντια, αλλα το
          ανϑϱωπινον ϑελημα
          μη αντιπιπτον η
          αντιπαλον, μαλλον
          μεν ουν
          υποταςςομενον τω
          ϑειωϑεισω
          ϰαι πανσϑενειπανϑηνει
          ϑεληματι.«



Adoptianske.Elipandus Toletanensis og Felix Urghellitanus. 



§ 47.
Medens den augsburgske Confession indskrænker sig til en kort Betegnelse af Hovedsætningen om det Gudd:Guddommeliges og MskligesMenneskeliges Forening i Chr:Christus, har Concordieformelen og efter dens Anviisning den senere lutherske Dogmatik, tildeels af polemisk Interresse gjort Forholdet af de tvende Naturer og de hver især tilhørende Egenskaber til Gjenstand for en fuldstændig, med scholastisk Spidsfindighed udtænkt Terminologie. Ved den nyere Theologies Tilbagevenden til Sk:Skriftens Lære, beholder denne Art af Dogmatiseren meest kun historisk Interresse tilbage. –




Propositiones verbales.



Propositiones idiomaticæ


a) Forholdet mell.mellem Personerne og den ene ell.eller anden Natur.
b) omvendt.
c) mellem den mskligemenneskelige og guddommelige Natur. NBNota Beneo
d) omvendt.

a) genus idiomaticum. fEfor Exempel: Rom: 1, 3. 1 Pet: 3, 18. Chr.Christus leed; her er Chr:Christus den hele Person; men Lidelse kan eikun udsiges om Gud. 
b.) genus apotelesmaticumɔ:det vil sige saadanne Sætninger, hvor det, der henhører til Forløsningsværket og altsaa vedkommer den hele Person, alligevel blive henførte enten til den ene ell.eller anden Natur. 1 Tim: 2, 5. Eb: 1, 3.
c) genus majestaticums:siveeller
          αυχηματιϰον, hvor det Gudd:Guddommelige bliver overført til det MskligeMenneskelige. Joh: 5, 27. Phil: 2, 10.












2det Afsnit.



§ 48.
I Jødernes Forventning om Frelse ved Messias krydsede de forskjelligste Forestillinger hverandre, a) saavel angaaende Frelsens Natur og Beskaffenhed, b) som angaaende dens Omfang og c) Maaden, paa hvilken den skulde udføres, alt i Forhold til de forskjellige Trin af Dannelse og aandelig Udvikling.



r1. Fra den politiske SideMessias som 1) Gjenopretter af den Davidiske Kongemagt: Es: 11, 1. etc.etcetera Amos 9, 11. Ezechiel 34, 11.23. Luc: 1, 32.33. Det udmales saaledes, 2) at Chr:Christus skal underkaste Hedningerne det jødiske Herredømme: Joel 3, 7. Es: 11, 14. Micha 5. Zach: 12. I de apochryphiske Bøger ligesaa: 
Notesbog 1. Tilføjelser på en løs lap indlagt mellem bl. [33v] og [34r] (Not1:7)
Baruch 4 og 5. Sir: 36, 12-17. Ogsaa i det N. T.Nye Testamente Luc: 1, 68. sq:sequens Luc: 24, 21. Act: 1, 6. 3) Nærmere beskrives denne Frelse som Tilbagevenden til Palæstinas Land. Ez: 37, 22. Es. 11, 11.



2. Fra den religieuse Side. Hertil hører Udryddelse af Afgudsdyrkelse. Micha 5, 11-12. Ez: 36, 25. Zach: 13, 2. – Hertil knyttes en Udsoning af Jehova med Folket: Hos: 2, 19. Es: 54, 8. Ogsaa i d. N. T:Nye Testamente Mth. 1, 21. Luc: 1, 77. Den messianske Periode fremstilles som en Seier af Retfærdighed, Sandhed, Kundskab og Gudfrygtighed: Joel 3, 2. Es. 11, 9. Ps: 85, 11. Jerem: 31, 33. Luc: 1, 75.79. Mth: 3, 11.12. Joh: 4, 25. Endnu komme hertil de mere poetiske Steder, der skildre den messianske Periode som en Guldalder. Es: 11, 6. 60, 17.



Angaaende dens Omfang. I Modsætning til Particularismen findes den universelle Forestilling, at Frelsen skal strække sig til Alle. Es. 2, 2. 56, 6.7. Zach: 14, 9.16. Ligesaa i de apokryphiske Bøger: Tob:13, 13 .13, 19. 14, 6 sq:sequens Luc: 2, 32.



Mon hos Jøderne før Chr:Christi Tid har været Forventning om en lidende og døende Messias som Forsoningsmiddel? Her maae vi skjelne mell.mellem
G.T.Gamle Testamente Bøger og efter Canons Afslutning, altsaa nærmest foran Chr:Christus Tid.
A. I Gl. T.Gamle Testamente Ps: 22, 17.19. Her kommer det især an paa det Ord: de gjenemborede. Læse-Maaden er usikker, nogle have כַאֲרִי som en Løve; men andre כַאֲרוּ de gjenemborede ell.eller sammenbandt. (Mth: 27, 35. Joh: 19, 24.). – Zach: 12, 10. Es. 52 og 53.w Dan: 9, 26. – Det er usansynligt, at disse Forestillinger have hersket i det Gl. T.Gamle Testamente
          – Desuagtet finde vi dem dog benyttede i det N. T.Nye Testamente
Luc: 24, 46. Act: 3, 18. 26, 23. 1 Cor: 15, 3. 1 Pet: 1, 11.




B. Jødernes senere Forestillinger.

Vi finde her høist eventyrlige Forestillinger.
1 en dobbelt Messias.
2Messias som præexisterende havde lidt og ved Lidelse afsonet Folkets Synder.
Her bliver nu ikke andet for end at henvende os til det N. TNye Testamente, hvoraf vi kunne udlede:
1 at Forestillingen om en døende Messias var fremmed for en stor Deel af Folket: a)
Joh: 12, 34. b) Disciplene fattede aldrig Betydningen af Chr:Christus Forudsigelser om hans Lidelse og Død; c) Chr:Christus Død var til Forargelse for Jøderne.
2. at Forestillinger om en lidende Messias ei har været Jøderne, som havde renere Forestillinger om Messias, fremmed, og er forenet med Forestillingen om Messias som Gjenføder. Luc: 2, 34. Joh: 1, 29.y



§ 49.
Naar Jesus anmeldte sig i Ord og Gjerning som den forjettede Messias, som Stifter af det forventede Guds Rige og Apostlene bekræftede Vidnesbyrdet herom for Jøder og Hedninger; da er her enhver Forestilling om jordisk Herredømme og verdslig Magt afviist og udelukket. Forligelse og Fred med Gud formedelst Troen; Forløsning fra Vankundighed Synd og Død; og Stiftelsen af et Samfund, hvor Besiddelsen af disse Goder skulde være tilskikket Msk:Menneskene, angives som Guds Øiemeed med Jesu Sendelse, som Øiemedet af Jesu Lære, Liv og Død. (munus propheticum et sacerdotale).




Chr:Christus har erklæret sig for Messiasz ved paa sig at anvende de Udtryk, ved hvilke Messias i det Gl. T.Gamle Testamente og ellers blandt Jøderne blev betegnet.

fEfor Exempelυιος
          του ϑεου – ὁ
          εϱχομενος – ὁ
          χϱιςτος – ὁ
          υιος του
          ανϑϱωπου. (Dan: 7, 13.). Mth: 3, 17Mth: 4, 17. 9, 6. 10, 710, 23. 11, 1411, 4. 16, 16. Luc: 4, 21. Joh: 4, 26. 5, 39. 8, 56. 9, 37. 17, 3. Mth: 26, 64. Luc: 24, 25.44. –
Apostlene have bekræftet dette Vidnedsbyrd: Act: 2, 36. 3, 18. 4, 10. 8, 35. 10, 38. Joh: 20, 31. 1 Joh: 4, 2.
Jødernes falske Forestillinger om Chr:Christus som en politisk Fyrste modbevises: directe Luc: 17, 20, 21.Joh: 18, 36 (Mit Rige er ei af denne Verden), 17, 4 etc.etcetera indirecte 1) hvor han forudsiger sin Lidelsesine Lidelser og Død Mth: 16, 21. 17, 22.  og 2) hvor han unddrager sig Mængden: Joh. 6, 15. 3) hvor han opfordrer Disciplene og Folket til at efterkomme alle borgerlige Pligter. Luc: 12, 13. 20, 20. Mth: 22, 15. – Folket ønskede, at han bestemt skulde erklære sig, da de dog nærede Forestillingen om hans politiske Betydning: Mth: 12, 23. 16, 14. Joh: 7, 4.26.31. 10, 24.
          – Apostlene tillægge heller ei ΧChristendommen nogen politisk Tendents: Rom, 13, 1. 1 Tim: 2, 1. Tit: 3, 1. 1 Pet: 2, 13.
Mest almindelig angives Øiemedet af Chr:Christus Komme, hvor det hedder, at Chr:Christus er sendt εις
          σωτηϱιαν, εις το
          σωζεςϑαι ημας, ινα
          εχωμεν ζωην
          αιωνιον, ινα μη
          απολωνται: Mth: 18, 11. Joh: 3, 16.17. 12, 47. Derfor kaldes Læren ευαγγελιον
          σωτεϱιας Eph: 1, 13. Sindelaget, som Gud har lagt for Dagen kaldes χαϱις σωτεϱιος Tit: 2, 11. Gud kaldes σωτηϱ ligesom ogsaa Chr:Christus σωτηϱ. Tit: 1, 3. 2, 11. 3, 4.5.6. 1 Thess. 5, 9. 1 Cor: 1, 21. 1 Tim: 1, 15. 2, 3. 4, 10. 2 Tim: 1, 10.
Chr:Christi
          Øiemeed er ei alene at oplyse; men det strækker sig til Msk.Menneskets hele Væsen, stræber at sætte alle Kræfter i harmonisk Virksomhed. Men ved hvilke Midler? 1. Ved Ordet ell.eller Læren: Joh: 8, 12. 17, 3. 18, 37. Men det var ei nok, der behøvedes ogsaa en synlig Fremtrædelse og dertil tjente 2
Chr.Christus Liv. Men det var ei nok; Myndigheden maatte 3 stadfæstes ved udv:udvortes Tegn.  ChrChristendommen er altsaa at betragte som en Foranstaltning, hvor Historien har forbundet sig med Læren. Derfor er det, at paa andre Steder i det N. T.Nye Testamente snart Chr:Christus Død, snart Opstandelsen bliver fremhævet som det væsentlige Moment. Opstandelsen fEfor Exempel 1 Cor. 15. Denne nødvendige Forbindelse af Chr:Christus Lære og de høiere historiske Momenter er antydet, naar man har opløst Chr:ChristusmunusVirksomhed i propheticum, sacerdotale og regium.
munus propheticum.ɔ:det vil sigeChr:Christi Virksomhed ved at aabenbare Msk.Mennesket Veien til Retfærdighed og Salighed.
munus sacerdotale.ɔ:det vil sigeChr:Christi Virksomhed ved sin opoffrende Død og dens Virksomhed at skaffe Msk:Mennesket Forligelse med Gud, hertil har man henført 3 actus: satisfactio, intercessio, benedictio.
Ebr: 4.
munus regium.ɔ:det vil sige den Virksomhed, ved hvilken Chr:Christus har stiftet sit aandelige Rige.



§ 50.
Chr:Christus har skjenket Msk:Menneskene den fuldkomne Forvisning om Guds forbarmende Naade, som alene kan yde den ængstede Samvittighed Trøst a) ved sin Lære, at Gud, som er en Aand, er Kjerlighed b) ved sit Liv, der er den synlige Aabenbarelse af den gudd:guddommelige Kjærlighed og Barmhjertighed; c) ved sin Død, som er Underpant paa Guds Kjærlighed til syndefulde Msk.Mennesker Saaledes have Msk:Menneskene selv under deres Synders Vægt, Forligelse, Forsoning, Fred med Gud, barnlig Tillids og Frimodigheds Aand, Syndernes Forladelse ved Chr:Christus, og Chr:Christi Død fremstilles med dyb Betydning som det sande Offer, der skjænker Msk.Menneskene Fred og Beroligelse, som forgjeves eftertragtes ved Offerdyrs Blod, og ved sin ufortabelige Kraft ophæves Brugen af alle selvskabte Forsoningsmidler.



FortrøstningFors til den gudd:guddommelige Naade er skjenket de Christne. 1 ved Læren om, at Gud er Aand, hans Væsen er Kjærlighed; hans Naade maa derfor være ophøiet over enhver mskligmenneskelig Indskrænkning; hans Kjærlighed maa være evig, uforanderlig, udelukkende Vrede og alle Affecter: Mth: 5, 44.45. Luc: 15, 10. Joh: 3, 16. 1 Joh: 4, 9.16.19. Rom: 5, 8. Eph: 2, 4. 7. Tit: 3, 4. 2 ved sit Liv. Chr:Christus siger Joh: 14, 9, hvo der har seet mig har seet Faderen; dette udtrykker Chr:Christus Lighed med Gud; men hvad der fornemlig betegner Chr:Christus Forhold til Msk.Menneskene er den Kjærlighed, hvormed han opoffrede sig for dem; og blev til sit Livs Ende sig selv liig i Kjerlighed: Joh: 10, 11. 15, 13. 12, 47. 8, 7.11. Luc: 9, 56. Mth: 18, 22. Luc: 23, 34. 3 ved sin Død. –
Der tales i Skriften om ἱλαςμος og ιλασϰεςϑαι Eb: 2, 172, 16. 1 Joh: 2, 2. 4, 10. Her maa bemærkes, at ἱλαςμος ei henhører til Gud som ObjectObjet for den forsonende Virksomhed (som i de forrige Religioner); men at MskMenneskene og deres Synder ere afsonede. Dernæst taler Sk:Skriften om en Forligelse (reconciliatio) ϰαταλλαγη, ϰαταλαςςειν. (kun i de paulinske Steder) 2 Cor: 5, 18. Rom: 5, 10. αποϰαταλαςςειν Eph: 2, 16. Col: 1, 20.21. ϰαταλλαγη Rom: 5, 11. 11, 15. 2 Cor: 5, 18.19. – Ogsaa bruges mere figurlige Udtryk εγγιζειν Ebr: 7, 19. πϱοςαγωγη Rom: 5, 2. Eph: 2, 18. 3, 12. 1 Pet: 3, 18. – Det tilkjendegives ved mere egl.egentlige Udtryk: Chr:Christus har skaffet Msk:Menneskene ειϱηνην, παϱϱησιαν
          πϱος τον
          ϑεον, πνευμα
          υιοϑεςιας. Rom: 5, 1. 8, 15.16. Eph: 2, 16. 3, 12. 1 Joh: 3, 21. 4, 17. I samme Betydning kaldes Chr:Christus Mægleren for den ny Pagt mellem Gud og Msk.Mennesker 1 Tim: 2, 5. Gal. 3, 20. Ebr: 7, 22. 8, 6. Endelig siges ogsaa, at Msk.Menneskene ved Chr:Christus have erholdt Syndernes ForladelseTilladelse: Mth: 26, 28. Act: 5, 31. Eph: 1, 7. Col: 1, 14. billedligt ved απολυτϱωςις των
          αμαϱτιων Eph: 1, 7. Col: 1, 14. Rom: 3, 24. Ebr: 9, 15. Eller naar Chr:Christus siger, at han hengiver sig λυτϱον Mth: 20, 28. αντιλυτϱον. 1 Tim: 2, 6.
Naar i det N. T.Nye Testamente denne forsonende Virksomhed  især tillægges Chr:Christi Død, da ligger til Grund Ideen om Chr:Christi Død som Offerdød: πϱοςφοϱα ϰαι
          ϑυσια, εις οςμην
          ευωδιας Eph: 5, 2. 1 Pet: 2, 24. Rom: 3, 25. 1 Cor: 5, 7. og fornemlig i Ebr:



§ 51.
Christus er Menneskenes Forløser fra det Onde, Gjenføderen til et helligt Gud velbehageligt Liv. I det aabenbarede Ord og i Chr:Christi Exempel er Guds Villies Lov fremstillet 1.) i fuldkommen Reenhed og Klarhed 2) med en Myndighed, som nedslaaer Tvivl og Modsigelse og vækker Aandens Kræfter til Virksomhed. Men Chr:Christi Lære er tillige, saavelsom hans Sendelse og Opoffrelse, Aabenbarelse af Guds Naade og Kjærlighed. Bevidstheden herom forjager den trykkende Trældoms Frygt, indgyder Kjerligheds og Taknemligheds Følelser og med disse tillige Styrke til at opfylde Guds Lov og efterfølge Chr:Christus og Glæde ved den frivillige Lydighed. Denne er saaledes Forsoningens Øiemed og dens Fuldendelse.
Mth: 4, 17. Joh: 3, 3. Luc: 10, 18. Joh: 12, 31. 1 Joh: 3, 8. Gal: 1, 4. Tit: 2, 12. 3, 53, 15. 1 Pet: 2, 24. Ebr: 9, 14. 
Med Hensyn til den oplysende Virksomhed kalder Chr:Christus sig: το φως του
          ϰοςμου. Joh: 8, 12. 14, 6. Den nærmere Forklaring findes Joh: 8, 32. Øiemedet af ChrChristi Lære angives som: επιγνωςις
          αληϑειας ϰατ
          ευσεβειαν Tit: 1, 1. 1 Tim: 2, 4. Eph: 1, 13.17. Andre Steder i de apostoliske Breve fremstilles Erkjendelsen af den meddelte Sandhed som nødvendig Betingelse for gudfrygtigt Levnet: πεϱιπατειτε ὡς
          τεϰνα φωτος. Rom: 13, 12. Eph: 5, 8. 1 Pet: 2, 9. 1 Joh: 1, 6.7. 5, 20. – Videre tillægges den christelige Lære høiere gudd:guddommelig Kraft til at bevirke denne Oplysning: πνευμα ϰαι δυναμις
          ϑεου; Joh: 6, 63. Rom: 1, 16. 1 Cor: 1, 24. 2, 4. 1 Thess: 2, 13. 1 Pet: 1, 3.
Men hvori er denne gudd:guddommelige Kraft at søge? Hvad udmærker den chr:christne Lære fremfor enhver anden? Hvad er det, som bevirker denne fuldkomne Omvenden? 1 den ophøiede Reenhed, Dybhed og Klarhed om Guds Natur og Væsen. 2. Den særegne Form for ChrChristendommen ved den Myndighed, der ledsager den: Joh: 3, 18. 6, 46. 1 Cor: 2, 7. Ebr: 2, 3.4. 3 Chr:Christi Exempel paa Lydighed, Kjerlighed og Selvopoffrelse. Joh: 4, 34. 10, 15. 13, 15. 15, 13. 2 Cor: 5, 15. 8, 9. Phil: 2, 3.5. 1 Tim: 6, 13. 1 Pet: 2, 21. 1 Joh: 3, 16. Heb: 12, 1.2.
Chr:Christi Sendelse og Opoffrelse fremstilles som Aabenbarelse af Guds og Chr:Christus Kjerlighed til Msk.Mennesket Heraf gjøres nu den practiske Anvendelse grundet i Msk.Menneskets Natur, at Msk.Mennesket opfordres til  Gjenkjærlighed, der maa vise sig ved Lydighed ved den gudd:guddommelige Lov, hvorved opstaaer det nye hellige Levnet: at leve ei for sig; men for Gud og Chr:Christus, hvorved al Modsætning mell.mellem den mskligemenneskelige og gudd.guddommelige Villie bortfalder: Rom: 6, 1. 7, 24-8,2; 8, 14.15. 2 Cor: 5, 14.15. Eph: 3, 16-19. 1 Pet: 1, 18.19. 1 Joh: 4, 10.19. 5, 3. Herved blive de Christne gjenemtrængte af en høiere gudd:guddommelig Friehedens, Hellighedens, Sandhedens Aand, fra hvilken det høiere Liv, der adskiller de Christne fra Andre, har sit Udspring: Rom: 8, 15.16. 1 Cor: 6, 19. 2 Cor: 3, 17. 12, 9. Eph: 2, 18. 2 Pet: 1, 4.



§ 52.
Imedens Troen paa Chr:Christus som Frelser og Saliggjører var Grundstenen, paa hvilken Kirken hvilede fra den første Stiftelsestid af, er Læren om denne Frelses Natur bleven udviklet paa mange forskjellige Maader. Kirkelærerne fra de 3 første Aarhundreder ere enige i at fremhæve Ch.Christi Død som det fornemste Middel til Forløsning; men sammenknytte efter Stifterens Forbillede forskjellige Forestillingsmaader i frit og ubestemt oftest billedligt Foredrag. De bibelske Ideer om Chr.Christi Død  som Forsoningsoffer, der giver Synderen Adgang til Guds Naade og som Middel til at gjenoprette den mskligemenneskelige Natur ved Meddelelse af det høiere gudd:guddommelige Liv, findes paa synderlig Maade forenede med de herskende Forestillinger om Dæmonernes Rige og Sjelens Udødelighed. Derimod ere Forestillinger om en Forsoning af Guds Vrede, om Chr:Christi Død som en Straflidelse i Msk.Menneskets Sted, ved hvilken den gudd.guddommelige Retfærdighed skulde være tilfredsstillet, om Tilregnelse af Chr:Christi Fortjeneste fremmede for en Tidsalder, hvis Theologie bevarede i det Hele Chrisd:Christendommens Simpelhed og practiske Character. Den dialectiske Retning, som fra det 4de
Aarh:Aarhundrede begyndte at tage Overhaand i DogmernesDogmatik Udvikling, bragte hine Forestillinger efterhaanden i Forbindelse med den christ:christne Soterologie, indtil de i det 11te Aarh:Aarhundrede bleve bragte i System af Anselm af Canterbury ved den juridisk-philosophiske Theorie om satisfactio vicaria.



§ 53.
Satisfactionstheorien vedligeholdt sig efter Reformationen i de dogmatiske Systemer, saa meget mere som den indeholdt den stærkeste Modsætning til Catholikernes Lære om Nødvendigheden af kirkelige Satisfactionsgjerninger. I den augsburgske Confession findes imidlertid kun enkelte svage Antydninger, der selv underordne sig den bibelske Fremstilling. Derimod er denne Theorie paa det Stærkeste fremhævet i Concordieformlen og fuldstændiggjort ved Læren om Chr:Christi gjørende Lydighed (activa obedientia). Symboltvangen i den lutherske Kirke holdt længe enhver Polemik tilbage, imedens derimod Arminianerne formildede den kirkelige Theorie, og Socinianerne forkastede den. –
Den augsburgske Confession 3die Artikel:natus, passus, crucifixus, mortuus et sepultus, ut reconciliaretreconcialiaret nobis patrem, et hostia esset non tantum pro culpa originis, sed etiam pro omnibus actualibus peccatis.4de Artikel:Chr:Christus sua morte pro nostris peccatis satisfecit«21de Artikel:Scriptura unum Chr:Christum nobis proponit mediatorem, propitiatorem, pontificem et intercessorem. I andre symbolske Bøger  er denne Lære fremstillet crassere: Cathechismus major: »Chr:Christus irati patris favorem et gratiam placata indignatione nobis conciliavit.«
I repetitio Confessionis(confessio Saxonica): Tanta est justitiæ severitas, ut non sit facta reconciliatio, nisi poena persolveretur; tanta est iræ magnitudo, ut æthericus pater non sit placatus nisi deprecatione filii. –
          Cathechismus Heidelbergensis: modo beneficia Chr:Christi vera animi fiducia amplector sine ullo meo merito ex mera Dei misericordia mihi perfecta satisfactio, justitia et sanctitas Chr:Christi imputaturmihi et donatur, perinde ac si neque ullum peccatum ipse admisissem, neque ulla mihi labes inhæreret, immo vero quasi eam obedientiam, quam pro me Chr:Christus præstitit, ipse perfecte præstitissem.
De Steder, man har anført som Beviisstæder for obedientia activa, ere: Mth: 3, 15. 5, 17. Rom: 5, 19. Rom: 10, 4. Gal: 4, 5. Phil: 3, 9. Ebr: 10, 7.
I Modsætning til obedientia activa staaer nu obedientia passiva ell.eller satisfactio poenalis ɔ:det vil sige
sufficientissima poenarum, quæ nos manebant, persolutio per mortem vicariam hoc est nostro loco ad avertendasadvertendas a nobis peccatorum poenas sponte susceptam (efter Hutterus Redivivus)succeptam.
          – Man skelnede ogsaa Virksomheden af denne dobbelte obedientia: agendo sustulit culpam hominum; patiendo sustulit poenam.



§ 54.
Et friere Studium af Bibelfortolkning, Religionsphilosophie og Dogmehistorie maatte føre til den Erkjendelse, at den skolastisk kirkelige Satisfactionstheorie 1.) ligesaalidt er det rette Udtryk af Chr:Christus og Apostlernes Lære; 2) som den oprindelig har været anseet derfor; 3) ligesaalidt stemmer med de religieuse og moralske Ideer, som ΧChristendommen har gjort til vor Tænknings urokkelige Ledestjerne, som den 4) sikkrer den rette IndflydelseIndsigt af ΧChristendommen paa Sind og Levnet. Medens nu denne Opposition paa den ene Side ofte har ført til triviel Miskjendelse af Bibellærens Betydning, paa den anden Side foranlediget kunstlede Forsøg paa at lempe Skriftfortolkning og Philosophie efter kirkelige Bestemmelser, har den evangeliske K.Kirkes Aand lært, at skjelne mellem den bibelske Lærelære og det theologiske System, uden at miskjende den religieuse Character i samme og opfordret til gjøre denne Adskillelse gjeldende i den dogmatiske Udvikling og practiske Anvendelse.



De, der miskjende Bibellærens Betydning, er fEfor Exempel. Tollner, Eberhardt, Steinbarth, Loffler, Hencke, Wegscheider, de lære: »at ΧChristiChr:Christi Død kun forsaavidt kan betragtes som forsonende, som ved den den christl.christelige Religion bliver befæstet og derved bevirkes Guds Velbehag uden Offring. Den hele bibelske Udvikling betragtes som en enten bevidst ell.eller ubevidst Accommodation af jødiske og hedenske Ideer om Offrets Nødvendighed. Dog kan tillige Chr:Christi Død betragtes som et Symbol enten paa Guds og Chr:Christus Kjerlighed til Msk:Menneskene ell.eller paa Offrets Afskaffelse; men med Alt det strider det dog mod den egl.egentlige chrst:christelige Idee, ifølge hvilken Msk.Menneskene kun ved Sindsforbedring kan faae Guds Naade.«



§ 55.
Med Læren om Chr:Christi Virksomhed til Frelse og Forløsning synes den dunkle Yttring i 1 Pet: 3, 19 om Chr:Christi Prædiken efter Døden for Aanderne, rettest at sættes i Forbindelse, forsaavidt som her den Idee synes at være antydet, at den gudd:guddommelige Foranstaltning til Msk:Menneskets Frelse ved Chr:Christus maa tænkes i sine Følger udstrakt til Alle. –
Forskiellige Forklaringer ere opstillede:  1) Man forklarer Chr:Christi
Nedstigen som Seier over Døden og Djævelen, som en Udfrielse af alle Msk.Mennesker
ell.eller dog af de gode fra den og derpaa en Overførelse af dem i Paradiis (hvorved Ordet ϰηϱυγμα er traadt i Baggrunden). Det findes i Nicodemiapochryphiske Ev.
          – I Concordieformelen: »Satanam devicit, potestatem inferorum evertit, et Diabolo omnem vim et potestatem eripuit«; »quomodo vero id Chr:Christus effecerit, non est ut argutis et sublimibus imaginibus scrutemur. 2) at Chr:Christus er nedsteget til det egl.egentlige Helvede, de Fordømtes Ophold, ei i saliggjørende Hensigt; men for at vise sig i sin Herlighed og overbevise de Fordømte om Retfærdigheden af deres Fordømmelse. 3) at Chr:Christi
Ophold i Underverdenen skulde høre med til hans status exinanitionis, for at udholde Helvedesstraffene og saaledes havde han ved den sidste Act af sin Fornedrelses-Stand bragt Forløsningen til Ende.
Æpinus Præst i Hamborg.


large curlicue







a

Messianske Psalmer: 2; 16; 22; 40; 45; 69; 72; 109; 110.



b

Forventningen om Messias af Davids Slægt omtales: 2 Sam: 7, 16.a Hos: 3, 5. Amos 9, 11. Es: 9, 6. – Mth: 2, 5. 9, 27. 22, 42. Joh: 7, 42.


a
2 Sam: 7, 16: Dit (David) Huus og Dit Kongerige skal vare evindeligt, din Throne staae evindeligt; Hoseas 3, 5: Israeliterne ville først være ryggesløse, derpaa omvende sig til Jehova og deres Konge David. Amos 9, 11: Jeg vil opreise Davids forfaldne Hytte og opbygge den, som den har været forhen siger Herren; Micha 5, 1. Fra Bethlehem skal den komme der skal være Herre i Israel. Es: 9, 6: Os er født et Barn, som hedder den underfulde, Helt og Fredens Fyrste, hans Herredømme skal være stort og ingen Ende paa Freden paa Davids Stol. – Messias kaldes: Spiren af Davids Rod.



c

Af Profeterne skildres MessiasChr. som en Mand, udrustet med overordl:overordentligegudd:guddommelig Egenskaber. Efter Exilet fremstilles han som et gudd.guddommeligt Væsen. Dan: 7, 13.a – I de apocryphiske Bøger findes ingen saa individuel Tegning af Messias. Grunden maa vel søges deels i Alexandrinernes ideelle Retning; deels i politiske Grunde. – platonisk Philosophie – Efter Exilet ventede man Messiæ Ankomst som nær forestaaende: 1) paa Grund af Trangens Størrelse. 2) Nabofolkenes Undertrykkelser. 3) fordi man forklarede enkelte Steder af d.det G.T.Gamle Testamente om da Tiden: Daniel 8 Cap.Capitel (om de 4 Monarchier); Ez: 38 og 39. Haggai 2, 6. Malach: 3, 1. – Det sees ogsaa af Mth: 2, 2. Luc. 2, 26. ogsaa af Sueton og Tacitus. – om en Forgjænger for Messias –


a
Dan: 7, 13: Der kom Een i Himmelens Skyer som et MsksMenneskesMskMenneske, Søn til den Gamle og blev ført for ham og han gav ham Riget og Magten og Æren, at alle  Folkeslag og Tungemaal skulde tjene ham, hans Magt er evig og forgaaer ikke, og hans Kongerige har ingen Ende. –
            – angaaende Tiden Haggai 2, 7: (om det andet Tempels Herlighed, om megen fremtidig Herlighed især paa Messiæ Tid) »Endnu en liden Stund, da vil jeg bevæge Himmel, Jord og Hav, da skal alle Folks Trøst komme og jeg vil gjøre dette Huus fuldt af Herlighed. Maleaki 3, 1: Herren, somHerren siger: I I søge vil snart komme til sit Tempel, Forbundsenglen, som I begjære«


d
man har ogsaa indvendt: Bønnen i Gethsemane; Mth: 14, 17: Ingen er god uden Gud. Hebr: 5, 8: han lærte Lydighed idet han leed.



e

Brennecke udgav 1819.  »Beviis for, at Chr:Christus har levet 27 Aar efter Opstandelsen«.



f

(Var ΧChristi. Legeme efter Opstandelsen impalpabelt og illocalt? Stederne: Phil. 3, 21. Luc: 24, 51. (Joh: 8, 59) bevise Intet; og imod denne Theorie stride dedet Steder, hvor ΧChristus. udtrykkelig gjør opmærksom paa sit Legemes Materialitet:
Mth: 28, 9. Luc: 24, 39. Joh: 20, 27. –)



g

(En tilsyneladende mskligmenneskelig Natur antydes: Rom: 8, 3. Phill 2, 7.; men de bevise Intet mod hans Naturs Virkelighed)



h

(Chr:Christus kaldes ogsaa i det N. T.Nye Testamente υιος του
            ϑεου: Joh: 1, 49. 11, 27. Mth: 16, 16. 26, 63.)
(Det er ikke nødvendigt at antage, at υιος του
            ϑεου og Χϱιςτος ere synonyma, det Sidste er maaskee mere med H:t:Hensyn til hans messianske Kald; det første m:H:t:med Hensyn til hans messianske Værdighed)


i
1) cfr.conferjævnfør Joh. 3, 31. 6, 46. 7, 28. 1, 18. 17, 3.


j
2) Værdien beroer paa Storheden af Forsynets Naade cfrconferjævnfør Joh: 3, 16. Rom: 5, 8. 1 Joh: 4, 91 Joh: 9. Phill. 2, 5; Virksomheden: Rom: 8, 3.31.


k
3) Mth: 16, 18. Joh: 10, 28. Mth: 28, 20.


l
Man har bemærket, at denne Lære om ΧChristi. tvende Naturer var selvmodsigende. Men selvmodsigende kaldes det, som modsatte Prædicater udsiges om, ubegribeligt bruges om et Forhold, hvorom vi Intet kan sige, altsaa heller ei at det er selvmodsigende. – Analogier findes: 1) Forholdet mellem Sjæl og Legeme; 2) i Læren om den Helligaands Dvælen i os. Symbolum Athanas: »sicut anima rationalis et caro unus est homo; ita et deus et homo unus est Chr:Christus«


m
fEfor Exempel. De Wette i sit Skrift om Religion og Theologie: denne Lære maa forkastes efter Forstandssandhedens Love; men er et skjønt Billede paa Foreningen af det Gudd.Guddommelige og MskligeMenneskelige. –


n
Ved disse 2 Steder er dog Fortolkningen tvetydig; de kunne ogsaa forklares i aandelig Henseende.


o
NB.Nota BeneDogmatikerne erindrede, at den mskligemenneskelige Naturs Egenskaber ei kunne overføres paa den gudd.guddommelige Natur, altsaa falder det ene Forhold bort.



p

Hvad der gav denne Terminologie saa høi Vigtighed paa hine Tider var den polemiske Anvendelse; man søgte heri et Beviis for Chr:Christus personlige Nærværelse i Nadveren. Allestedsnærværelsen tilhører, sagde man, den gudd.guddommelige Natur; men ifølge Foreningen faaer den mskligemenneskelige Natur Andeel deri. –



q




Om Chr:Christus Virksomhed.





r
Es: 11, 1: et Skud skal udgaae fra Isai Stamme. Amos 9,11Hos. Davids forfaldne Hytte opreises. Ezech: 34, 23. Ezechiel ivrer mod Præster og Folkets Styrere, lover en bedre Hyrde nemlig David.



s

Joel 3, 7. Alle Hedninger skulde samles i Josaphats Dal, for at dømmes, ingen Fremmed skal mere i fjendtlig Hensigt betræde Jerusalem. Es: 11, 14 Philisterne, Idumæa, Moab, Ammon skal underkaste sig. Micha 5: han skal bringe Seir over Assyrien og andre Folk. Zach: 12 kaldes Jerusalem et Beruselsensbæger og enet Anstødssteen for Hedninger.



t

Ez: 37, 22: Jeg, Jehova, vil udføre Israels Børn fra Hedningerne, vil samle dem, føre dem tilbage til deres Land og give dem en Konge. Es: 11, 11: Herren skal til den Tid anden gang udstrække sin Haand, saa at han skal gribe Resten af sit Folk, føre dem tilbage, bringe Eenhed tilveie og oprette eet Rige, hvor Avind skal ophøre etc.etcetera



u

a)
b)
c)
d)



v








løs indlagt lap

Fra den religieuse Side.

a). Udryddelse af Afgudsdyrkelse Micha 5, 11: Jeg vil udrydde Troldmænd og Tegns-Udlæggere, Billeder og Afguder, saa at Du ikke mere skal tilbede Dine Hænders Værker. Ez. 36, 25: Jeg vil rense Eder fra al Besmittelse og fra Eders Afguder, give Eder nyt Hjerte, ny Aand. Zach: 13, 2. Ved den Tid vil jeg udrydde Afgudernes Navne af Landet, uddrive de falske Propheter og de urene Aander. b) en Udsoning af Jehova med Folket. Hoseas 2, 19: jeg vil trolove mig med Dig i Evighed, i Retfærdighed, Naade Barmhjertighed og Du skal erkjende Herren. Es: 54, 8: Jeg har en liden Stund skjult mit Aasyn for Dig; men med evig Naade vil jeg forbarmes over Dig. Bjerge skulde forsvinde og Høie falde sammen, men min Naade skal ikke vige fra Dig og mit Forbund ikke svigte.
c). Joel 3. – Es: 11, 9: man skal ikke vansmægte (af Tørst efterTørst (efter sand Kundskab) paa mit hellige Bjerg, thi Landet er fuldt med Herrens Kundskab, ligesom bedækket med Havets Vand. Ψ 85, 11: Godhed og Ærlighed skulle møde hinanden, Fred og Retfærdighed kysse hinanden, Ærlighed opvoxe af Jorden, Retfærdighed skue ned fra Himlen. Jer: 31, 33-34Jer: 31, 31: jeg vil skrive min Lov i deres Hjerter, de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, ingen skal behøve at lære den anden, men de skulle alle kjende mig, baade store og smaae.
d) Den poetiske Beskrivelse. Es: 11, 6: Ulven skal boe ved Faarene, Parderen ved Kiddene, Køer og Bjørne græsse sammen; Løven skal æde Straa med Oxen og Barnet glæde sig ved Slangen og stikke Haanden ind i Basiliskens Hule. Es: 60, 17. Jeg vil bringe Guld istedetfor Ærts, Sølv for Jern, Erts for Træ, Træ for Stene. Man skal ingen Misgjerning høre i Dit Land, ingen Skade og Fordærvelse inden Dine Grændser, Dine Mure skulle hedde Frelse, dine Porte Priis. Solen skal ikke gaae ned, Maanen ikke tabe sit Skin; thi Herren vil være det evige Lys og Dine Lidelsers Dage have Ende.

Angaaende dens Omfang.

Es: 2, 2: I den sidste Tid vil Bjerget, hvor Herrens Huus er, være høiere end andre Bjerge, og alle HedningerHedningerne ville strømme derhen til og sige, kommer, lader os gaae til Herrens Bjerg, til Jacobs Guds Huus, at han maa lære os sine Veie og vi maae vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal Loven udgaae, og Guds Ord fra Jerusalem. Es. 56, 6.7. De fremmede Børn, som have søgt Herren til at tjene ham, og elske hans Navn, dem vil jeg bringe til mit hellige Tag, og deres Offere skulde være mig behagelige; thi mit Huus er et Bedehuus for alle Folk. Zach: 14, 9-16. Herren skal være Konge over alle Lande, paa den Tid vil Herren kun være een, og hans Navn kun eet og alle Hedninger, som før droge mod Jerusalem, skulle aarlig drage hid, at tilbede den Herre Zebaoth, og helligholde Løvsalernesfest. Tob: 14: Alle Folk skulle vende sig til at frygte Gud Herren, nedbryde deres Afgudsbilleder og prise Herren.


w
Her gives 3 Forklaringer. 1) om Messias 2) om det jødiske Folk (det lider for den almdl.almindelig mskligemenneskelige Syndighed; men omsider skal den mosaiske Religion udbredes overalt) 3) om et vist Subject af det jødiske Folk (enten Esaias ell.eller den hele prophetiske Stand.)



x


הַמָשִיחַ‎
            חֶבְלֵי



y
Det staaer nu tilbage at vise den indv:indvortes Forbindelse, hvori denne Sætning staaer til Jødernes religieuse Forestillinger om Synd. 1) Den knytter sig nær til Begrebet om Offernes forsonende Virkning (især ved det store aarlige Forsoningsoffer) Lev: 16, 21. 2) Denne Idee overføres paaa Msk.Mennesket Ex: 20, 5. 34, 7. 1 Kong: 21, 29. 2 Kong. 24, 1. 3) Endelig kommer det i Betragtning, at Syndsforladelse kunde erhverves ved Almisse. Dan: 4, 24. Tob: 4, 11.12. Men ei blot enkelte gode Gaver af Individet selv; men andres Gaver var et Middel til Syndsforladelse. Saaledes befaler Jehovah Hjobs Venner først at bringe Offre og derpaa at bringe Hiob til at gjøre Forbøn for dem: Hiob: 42, 7.8. 2 Mcc: 12, 42. –


a
Gud hjemsøger Fædrenes Forseelser. 1 Kong. 21.Jehova har truet Achab med Fordærvelse, men har nu Medlidenhed med ham og siger til Elias: Achabs Huus skal i hans Levetid forskaanes, men i Sønnens Tid skal det hjemsøges. 2 Kong. 24, 1. Judæ Riges Ødelæggelse ved Nebucadnezar under Jojachim er Straf for Manasses Ugudelighed.


z
ved at have forklaret om sig, hvad i det Gl. T.Gamle Testamente var sagt om Messias.



z1

Ligesom den forsonende Virksomhed ei strakte sig til hans Død alene; men ogsaa til Læren og Livet; saaledes maa ogsaa den gjenfødende Virksomhed ei alene udstrækkes til hans Lære og Liv; men ogsaa til hans Død.



z2

Tertullian bruger først Udtrykket: satisfacere, men saaledes, at man seer, at han slet ikke harhar, den dogmatiske Theorie for Øie; men bruger det ogsaa om Bod, Anger o: s: v:og saa videre



z3

Arminianerne fulgte H. Grotius, som sagde: Det er ei nogen Vrede hos Gud, som skal tilfredsstilles; men det er den gudd:guddommelige Retfærdighed ell.eller den moralske Verdens Orden (justitia rectoria).
Socinianerne gik ud fra, at ingen anden Forsoning lader sig tænke med H. t.Hensyn til Gud end moralsk Forbedring. Naar det hedder, at Forsoningen er tilfaldet Msk:Mennesket ved Chr:Christus, da forklarede de det uegl.uegentlig, forsaavidt som ΧChristus. er MskMenneskehedens Forbedrer og forsaavidt Døden havde skaffet den chr.christne Lære sin Seir, og begeistret Msk.Mennesket til at efterligne Chr:Christus høie Dyd.



z4

Man har bemærket, at det Udtryk satisfecit i confessionen var sat m:H:t:med Hensyn til Catholikernes Lære om, at ogsaa egne Gjerninger vare nødvendige til Fyldestgjørelsen. –



z5

obedientia activaɔ:id estperfectissima legisimpletioimpletio, vicario nomine pro hominibus (efter Hutterus Redivivus) susceptasuccepta.
            –



z6

Kant adskiller det gl.gamle og det ny Msk.Menneske (altsaa en Afdøen) Krug siger, at ikke Msk.Mennesket som saadant, men det ideale Msk.Menneske er Gjenstand for Guds Velbehag. Marheincke gjør det aabenbart til en reen metaphysisk Bestemmelse.



z7

Rufinus siger, at i de gl.gamle romerske og orientalske Symboler mangler dette Udtryk som overflødigt da de har: død og begraven, ligesaa mangler det i symb: nicænumsymbolum nicænum og nic: const:nicæno constantinopolitanum. Athanasii Symbolum har descenditdet ad inferos, men mangler: mortuus et sepultus.



z8

Marheincke forklarer dette Dogme som en symbolsk Betegnelse af ΧstiChristi Nærværelse i dedet Onde.














Andet Hovedafsnits








1ste Afdeling.








om Troen.






§ 56.
Msk:Mennesket bliver deelagtig i FrelsenFrelse ved Chr:Christus ved Troen ell.eller ved Hengiven af det hele mskligemenneskelige Væsen i al dets Tænken, Følen og Villen til Chr:Christus som den, i hvem den gudd:guddommelige Sandheds og Naades Fylde er aabenbaret. Denne Stemning udgaar fra Erkjendelsen saavel af egen Syndighed og egen aandelig Trang, som af den høiere Tilfredsstillelse i Aabenbaringens Sandheder, og Ordet »Tro« betegner derfor ofte i Skriften den blotte Fasthed i Overbeviisningen, enten i Almdl.Almindelighed ell.eller med H. t:Hensyn til Chr:Christi Lære og hans Person.
Den almdl.almindelige Sætning: Mc: 16, 16. Joh: 3, 16. 6, 40. Act: 10, 43. Rom: 3, 25.28. Gal: 2, 16. Eph: 2, 8. Gjenstanden for Troen angives Rom: 3, 25. 4, 24.
Naar Frelsen ved Chr:Christus tilregnes Msk.Mennesket umiddumiddelbart, uden at Troen nævnes, maa den dog i Tanken suppleres: Rom: 5, 10. 2 Cor: 5, 21.



§ 57.
Ved Tro ikke ved Gjerninger bliver Msk.Mennesket retfærdiggjort for Gud ɔ:det vil sige Guds Naade kan ei erhverves ved mskligemenneskelige Gjerninger, men grundet  i Guds eget Væsen, staaer Adgang til den aaben for enhver, som ved Chr:Christus har Fortrøstning til Faderens evige Kjærlighed. Den paulinske Lære herom er indeholdt i Chr:Christi Lære om Guds Natur og om Troens Virksomhed. Det er kun ved Misforstaaelse, at den er bleven anseet for stridende mod Apostlens Jacobs Lære om den indbyrdes Uadskillelighed af Tro og Gjerninger, og at den høie Trøst som indeholdes i den er bleven skadelig for den chr:christne Dyd.
Om Betydningen af διϰαιουςϑαι og διϰαιοσυνη. διϰαιουν betyder ei blot at gjøre retfærdig; men og erklæreerklæres retfærdig. Tob:Job: 3, 2. Sir: 10, 28. –
          Luc: 7, 35. – διϰαιουν εαυτον Luc: 10, 29. 16, 15. Saaledes og naar det hedder χϱιςτος ell.eller
          ϑεος διϰαιουται Luc: 7, 29. 1 Tim: 3, 16.
Allene hos Paulus findes denne Sætning, hvorfor det kunde synes, at den ikke er oprindelig christelig, at han forsaavidt er afvegen fra den chr:christne Lære, som han har lagter afvegen mere i den, end der oprindel.oprindelig tilhørte den. – Men de chr:christne Grundideer, som Paulus fuldstændigen har udviklet, ere: 1. at ingen Gjerning i og for sig selv betragtet kan ansees for Udtrykket af det dydige Sindelag, og altsaa ei Gjenstand for Guds Velbehag. 2. at Gud er ophøiet over enhver mskligmenneskelig Indvirkning, saa at Msk.Menneskene ligesaalidet ved deres Synder kan udelukke sig fra Guds Naade, som de ved gode Gjerninger kunne vinde den. 3 at Troen paa Chr:Christus aabner Adgang til Guds Naade.



§ 58.
Ligesom den sande christ:christne Tro er forbunden med Anger og en Omdannelse af Sjælens Virksomhed i TankeTænkning og Villie, saaledes yttrer den sig endvidere som helliggørende Kraft, den henvender Msk:Menneskets Stræben til det høie Samfund med Gud og Chr:ChristusMsk:Menneske, udvikler af Kjærlighed den rene christ:christelige Dyd, af Haabet den sande Styrke til Opoffrelse for det Gode. Et saadant Liv er den synlige Forherligelse af Troen, Chrd:Christendommens Øiemed og Veien for Msk.Mennesket til Guds Velbehag og den evige Salighed. –
Angeren maa med H. t:Hensyn til det forbigangne Liv være forbunden med Troen; men om denne er før hiin ell.eller omvendt kan ei altid afgjøres. Den levende Erkjendelse og Følelse af Synden maa føre til Tro, og paa den anden Side maa Troen vække Angeren, saa at Msk.Mennesket, idet det bliver sig Guds Naade bevidst erkjender sin egen Uværdighed. Luc. 15. 2 Cor: 7, 10. – Ligesom Troen ei  kan tænkes virksom uden Anger, saaledes er Omvendelsen ogsaa forbunden med den sande Tro. Tænker man sig nemlig et MskMenneske, i hvis Sind Kjærligheden er traadt i Stedet for Frygt, da vil hans Virksomhed, som tilforn var rettet udad, blive vendt indadinad, saa at frivillig Lydighed vil afløse den tvungne, forfængelig Stolthed og Hovmod af fortjenstlige Gjerninger vil afløses af den med Ydmyghed ledsagede Bevidsthed, at Ingen kan opfylde den gudd:guddommelige Lov. Denne Omdannelse er fremsat under forskjellige Billeder: συναποϑνηςϰειν
          τῳ χϱιςτῳ, αναγενναςϑαι, συνεγειϱειν συν τω
          χϱ., παλιγγενεσιαπαλλιγγενεσια, αναϰαινωςις του
          πνευματος, ανανεουςϑαι τῳ
          πνευματι, μεταμοϱφουςϑαι, αποδυεςϑαι, αποϑεςϑαι, σταυϱουν τον
          παλαιον ανϑϱωπον, ενδυεςϑαι τον
          ϰαινον ανϑ:, σταυϱουν την
          σαϱϰα, τας
          πϱαξεις του
          σωματος, ἡ
          ϰαινη ϰτιςις, αποϰυειν, γενηϑηναι
          ανωϑεν. Joh: 3, 3.5. Rom: 6, 6.7. 7, 6. 8, 13. 12, 2. 2 Cor: 3, 18. 5, 17. Gal: 4, 19. 5, 24. 6, 15. Eph: 2, 5.15. 4, 22. Coll: 3, 5.9. Tit: 3, 5. επιστϱεφεςϑαιεπιστϱεπεςϑαι
          απο σϰοτους εις
          φως, εγειϱεςϑαι εξ
          υπνου, ανοιγειν τους
          οφϑαλμους, αποϑεςϑαι τα
          οπλα, ell.eller εϱγα του σϰοτους, ενδυεςϑαι τα
          οπλα του φωτος. Mth: 18, 3. Act: 14, 15. 26, 18. Rom: 13, 12. Eph: 5, 8. 1 Thess: 5, 4.6. Col: 1, 13.
I Skriften hedder det, at ved Troen meddeles  Msk.Mennesket den hellige Aand, som tager Msk.Menneskets Væsen i Besiddelse og bliver det virksomme Princip i det. το πνευμα αγιον
          της πιςτεως, δια
          της πιςτεως. 2 Cor: 4, 13. Gal. 3, 2. 5, 14. Eph: 1, 13. Ved Troen boer Guds Aand i Msk.Mennesket 1 Cor: 3, 16. 6, 19. Ved den hellige Aand indvies Msk.Mennesket til sand Gudsdyrkelse, saa at dets hele Liv bliver en fortsat aandelig Gudsdyrkelse. 1 Cor: 3, 16. 6, 19.20. 2 Cor: 6, 16. Eph: 1, 19. Rom: 8, 14. Eensbetydende hermed er, at Msk.Mennesket skulle stræbe at tilegne sig Chr:Christi Aand. Rom: 13, 14. Gal: 3, 27. Chr:Christus uddannes i de Christne: Gal: 4, 19. Rom: 6, 5. 8, 29. Gal: 2, 20. Eph: 3, 17.
Kjærligheden indeholder ikke blot Begrebet af en Følelse; men beskrives som den høieste moralske Fuldkommenhed. Mth: 22, 40. Joh: 15, 12. Rom: 13, 9.10. 1 Cor: 13. Gal. 5, 14. 1 Tim: 1, 5. Jac: 2, 8.
K:Kjærlighedens Væsen bestaaer deri, at Msk.Mennesket omfatter det, som ligger udenfor det, og gjør det til Gjenstand for samme Omhu, som det, der er i det selv, ell.eller at Msk.Mennesket bliver Eet med Gud. Det Modsatte er det egoistiske, som alene har Agt paa sig selv. Egoisme udspringer af sandselig AttraaerAttraa, der stræbe at tilegne sig det Gode for sig alene. – Endvidere skildres Bestandigheden i det Gode, Haabet, som en umidd.umiddelbar Følge af Troen: Mth: 10, 22.28. Joh: 16, 33. Rom: 5, 2-5; 8, 25. 12, 12. 15, 13. 1 Cor: 13, 13. Col: 1, 23. Phil: 4, 13. Heb: 10, 35. 12, 1.2.
Den chr.christne Dyd fremstilles som sidste Øiemeed  for ΧChristendommen og Særkjende for dens Bekjendere.
Derpaa skulle nemlig Chr:Christus Disciple kjendes, at de elske hverandre, at de opfylde Guds Bud, at de efterfølge ChrChristus, at de vare hellige som Gud, at de levede ikke for sig; men for ham: Mth: 7, 21. 12, 50. Joh: 15, 14-17. Rom. 6, 13-22. 2 Cor: 5, 14. Gal: 1, 4. Eph: 1, 4. 2, 10. Tit. 2, 14. 1 Joh: 1, 7. Dette oplyses indirecte, idet de beskrives som Fornægtere af Chr:Christus, hvis Vandel ei svare til deres Overbeviisning: αϱνειςϑαι τον
          χϱιςτον τοις
          εϱγοις. Tit: 1, 16. βλαςφημειν το
          ονομα του ϑεου: Rom: 2, 24. 1 Tim: 6, 1. Tit: 2, 5. εχοντες μοϱφωςιν
          ευσεβειας. 2 Tim: 3, 5. αγαπαν
          γλωςςῃαγαπᾳν
          γλωςςη 1 Joh: 3, 18. – Jac. 2, 16. Da Opnaaelsen af Chrd:Christendommens Øiemeed er Opfyldelsen af den gudd:guddommelige Verdensplan, opfordres enhver Christen til at bidrage Sit til Guds Riges Fremme. Rom: 2, 6. Mth: 25, 34. Rom: 8, 1.13. 1 Cor: 6, 9. 2 Cor: 9, 7. Eph: 5, 5. 2 Tim: 4, 7.8. Heb: 12, 14. Jac: 1, 27. Joh: 3, 21. 4, 17·.



§ 59.
Det var en Følge af at christ:christelig Tro mere og mere forvexledes med blind Underkastelse af de chr:christne Dogmedecreter, at Læren om Troens Værd og Kraft tabte sin Betydning i den chr:christneK:Kirke. Heraf fulgte et Tilbagefald til den gl.gamle Verdens Overtro om Gjerningers og Bodsøvelsers Kraft, og det laa  i det hierarchiske Systems Interesse at bestyrke denne Betydning. I det catholske ved Reformationen fremsatte Lærebegreb, hvor Retfærdiggjørelse som moralsk Forandring i Msk.Mennesket selv falder sammen med Helliggjørelse, medens Troen alene betragtes som den foreløbige Betingelse for denne, og Gjerninger som et Middel til at forøge Retfærdigheden og fortjene Saligheden, kunde Afvigelse fra den evangeliske Lære synes mindre væsentlig, naar denne ikke faldt saasammen meget stærkere i Øinene ved de practiske Misbrug, som have deres naturlige Støttepunct i denne Theorie. –
Trident: Conc:Tridentinske Concilium 6teSessio:justificatio non est sola peccatorum, sed et santificatio et renovatio interioris hominis, renovamur spiritu mentis nostræ, et non modo reputamur, sed vere justi nominamur et sumus, justitiam in nos recipientes unusquisque suam secundum naturam, quam sp: s:spiritus sanctus partitur singulis prouti vult et secundum propriamproprium cujusque dispositionem et cooperationem. –
Hvad Forholdet mellem Tro og Retfærdiggjørelse angaaer, hedder det: disponuntur homines ad justitiam, dum fidem ex auditu concipientes libere  moventur in Deum, credentes, vera esse, quæ divinitus revelata et promissa sunt, et dum a divinæ justitiæ timore ad considerandam Dei misericordiam semoventur convertendo in spem eriguntur, et moventur adversus peccatum per poenitentiam.« Conciliet har erklæret sig mod at Troen skulde være den tilstrækkelige Betingelse, men kun den foreløbige: »fides, nisi ad eam spes accedat et caritas, non unit perfecte cum Chr:Christo, si quis dixerit, sola fide impium justificari, et nulla ex parte necesse esse, eum suæ voluntatis motu præpararijustificari et disponi, anathema sit.
Om Forholdet, hvori Gjerninger staae til Tro og Retfærdiggjørelse, hedder det: »licet in hac vita quantumvis sancti et justi in levia saltem et quotidiana peccata cadant, non propterea desinunt esse justi. Si quis dixerit, justitiam acceptam non conservari, aut etiam non augeri per bona opera, sed ipsa opera fructus solum, et signa justificationis esse, vel justificatum bonis operibus non vere mereri augmentum gratiæ (vitam æternam et ipsius vitæ
          æternæ consecutionem) atque gloriæ  augmentum, anathema sit.«



§ 60.
I Modsætning til ForestillingerneForestillinger, af hvilke de fordærvelige Følger vare øiensynlige i den cath:catholske K:Kirke, blev det Reformatorernes vigtigste og fortjenstfuldeste Værk at kalde den bibelske Lære til Liv om Retfærdiggjørelse som Msk.Menneskenes Naadestand, grundet ei i mskligemenneskelige Gjerningers Fortjeneste, men i Guds uendelige Naade og Chr:Christus Fortjeneste, ell.eller fra Msk.Menneskenes Side ved Troen ell.eller den klare og faste Fortrøstning til ForløsningenForløsning ved Chr:Christus, og om de uudeblivelige Følger ell.eller Virkninger af denne Tro, frivillig Lydighed mod Guds Lov og Flittighed til gode Gjerninger, der saaledes ere Troens Prøvesteen, og med al deres Ufuldkommenhed velbehagelige for Gud. Den rigtige Opfattelse og Anvendelse af denne Lære betrygges kun ved oplyst chr.christen Forstand og levende religieus Følelse. De Misforstaaelser, der yttrede sig allerede i Reformationperioden, vise, hvorhvorledes skadelig her enhver polemisk Eensidighed virker; og den sørgelige Maade, paa hvilken denne Lære ofte bruges i den evangeliske K.Kirke til at stille Gjerningerne i Modsætning til Troen, og fremkalde et tomt Gudfrygtigheds Skin,  opfordrer til en samvittighedsfuld Omhyggelighed, navnlig i den populaire Udvikling. –
I deres Opposition imod Cathol:CatholicismenChatol: fremhævede Reformatorerne især den practiske Side: Conf: Aug:Confessio Augustana
»olim vexabantur conscientiæ doctrina operum, non audiebant ex evangelio consolationem, quosdam conscientia expulit in desertum, in monasteria, sperantes, ibi se gratiam merituros esse per vitam monasticam. Alii alia excogitaverunt opera ad promerendam gratiam et satisfaciendum pro peccatis; ideo magnopere fuit opus, hanc doctrinam de fide in Chr:Christum tradere et renovare, ne deesset consolatio pavidis conscientiis. Tota hæc doctrina ad illud certamen perterrefactæperterrefectæ conscientiæ referenda est, neque sine illo certamine intelligi potest.«



























§ 61.
For at anskueliggjøre den fremskridende Udvikling af dende Christnes nye aandelige Liv, efter psychologiske Love, har man i det theologiske System benyttet de billedlige Udtryk i Skriften til at abstrahere forskjellige Acter af en saa kaldet ordoell.elleroeconomia salutis. Denne  bestemte Adskillelse og Gradation har imidlertid bidraget til at indtvinge det religieuse Liv i unaturlige Baand, hvor man saaledes, som i de pietistiske Skoler, ei har skjelnet mell.mellem den vidensk: Abstraction og Anvendelse paa det virkelige Liv. –
En Antydning heraf findes i Luthers liden Cat:CathecismusChat: Sp. s:Spiritus sanctus me per evangelium vocavit, suis donis illuminavit, in recta fide sanctificavit et conservavit.« I senere dogmatiske Sk:Skrifter blev Terminologien bestemt. Det første Moment er 1) vocatio. 2) illuminatio Joh: 14, 21. 1 Cor: 2, 13. Eph: 1, 17. Denne illum:illuminatio har man kaldet mediata, for at adskille den fra immed:immediata ell.eller Inspiration. 3.) conversioell.ellerpoenitentia.
Conf: Aug: »Constat poenitentia duabus partibus, altera est contritio, sive terrores incussi conscientiæ, agnito peccato, altera est fides, quæ concipitur ex evangelio seu absolutione, et credit propter Chr:Christum remitti peccata, et consolatur conscientiam, et ex terroribus liberat. Deinde sequi debent bona opera, quæ sunt fructus poenitentiæ, hoc est, mutatiomutationem totius vitæ ac morum in melius.«
          – Det 4) fierde Moment er santificatio αγιαςμος. 5) unio mystica. Joh: 14, 23. 1 Joh: 4, 12. Eph: 3, 17. 










Andet Hovedafsnits












2den Afdeling.









Om Naaden.






§ 62.
Ligesom vi prise i Chr:Christi Sendelse til Verden, Fuldendelsen af Guds faderlige Naade mod det mskligemenneskelige Kjøn, saaledes er det Forhold, i hvilket det enkelte Msk.Menneske træder til ΧstumChristum, til de ved ΧChristus. skjænkede aandelige Goder, den ved ΧChristus. forhvervede Salighed, et Værk af Guds almægtigt virkende Naade. Skriften betegner dette Forhold ved Navnene: Kaldelse (som nærmest udtrykker Meddelelsen af Chr:Christendommens Ev.Evangelium) og Udvælgelse (som udtrykker den troende Annammelse af Ev.Evangeliet, og den derved bevirkede Tilstand af Fromhed og Lydighed, Glæde og Fred med Gud). De billedlige Udtryk, ved hvilke Gud ell.eller d. h: A:den hellig Aand sigessiges, at virke, fuldføre og bevare det Gode i Msk.Mennesket, indeholde en Advarsel mod at ville udgrunde Virksomhedens Natur og Maade, medens vi saavel ved bestemte Yttringer, som ved ΧstenChristendommens hele Aand, paa eengang henvises til i Ydmyghed at erkjende det Gode i os, virket ved den Høiestes Velsignelse, og opfordres til at nytte Naadens Vink og Tilskyndelse ved Anvendelsen af egen Kraft og Evne.
ϰλητος bruges om de Christne: Mth: 20, 16. 22, 14. I Brevene bliver ϰαλειν, ϰληςις, ϰλητος brugt enten absolut om de Christne, ell.eller forbundet med andre Ord fEfor Exempel til Guds Rige εις την
          ϰοινωνιαν του ΧChristus:, εις ζωην αιωνιον. Rom: 8, 30. 9, 24. 1 Cor: 1, 9. 1 Thess: 2, 12. Eph: 4, 4. 1 Tim: 6, 12. 1 Pet: 1, 15. Heb: 3, 1. I en mere udstrakt Betydning forekommer ϰληςις om den Plads, det enkelte Msk.Menneske indtager i det hele Samfund: 1 Cor: 7, 15.24. Ordet εϰλεγεσϑαι har samme Betydning som det hebr: בחר‎בקר. ϰαλειν og εϰλ: bruges vel undertiden som synonyma; men ϰληςις betegner dog nærmest Kundgjørelsen ell.eller Meddelelsen af Ev;Evangeliet
          εϰλεγεςϑαι den Indgang, som Ev.Evangeliet har fundet: 1 Cor: 1, 27. sq. Jac: 2, 5. Eph: 1, 4. 2 Thess: 2, 13. Mth: 24, 22.24.31. Rom: 8, 33. Col: 3, 12.
Naar saaledes de Christne siges kaldede og udvalgte, hvorledes beskrives da Bistanden af den gudd:guddommelige Naade, ved hvilken Kaldelsen siges at være bevirket? Paa mange Steder bliver Virkningerne betingede ved den chr:christne Lære, saa at denne fremstilles som Vehiklet, Organet, hvorved Gud virker paa Msk.Menneskene Her bliver saaledes Troen og Omvendelsen, som Virkninger af EvEvangeliet, ikkun indirecte henførte til Guds Naade. Rom: 8, 2. 10, 14.17. Jac: 1, 18.21. 1 Tim: 4, 16. 1 Pet: 1, 23. 2 Pet: 1, 3. Her omtales jo altsaa kun den Guds Virksomhed, som virker gjenem den chr:christne  Lære, der jo ikke virker paa anden Maade end enhver anden Lære (i det mindste er der ingen specifisk Forskjel); men der udfordres en vis Receptivitet, Evne og Villie hos Msk.Menneskene Disse Betingelser tilskrives atter i den h. Sk:hellige Skrift Gud ell.eller Guds Naade. Gud gjør ligesom Msk.Mennesket selv disponeret til at modtage Læren. Saaledes hedder det i Skriften, at Sands for Sandheden, som maa gaa forud for Omvendelsen og Troen, skjænkes af Gud: 1 Cor: 3, 6. 1 Cor: 1, 4.5. 2 Cor: 4, 6. Eph: 1, 17. 2 Tim: 2, 25. Fremdeles siges Troen at bevirkes ved Gud, uden hvis Virksomhed Ingen siges at kunne komme til ΧstumChristum. Joh: 6, 44. Endelig siges ogsaa Troens Frugt at være bevirket ved Gud. Rom: 15, 13. 1 Cor: 1, 8. 2 Cor: 1, 21. Eph: 3, 16. Phil. 1, 6. 2, 13. 1 Thess. 3, 12. 2 Thess. 2, 17. 1 Pet. 1, 5. 5, 10.



§ 63.
Paa Spørgsmaalet, hvorledes det kan forenes med Ev:Evangeliets Bestemmelse, at det ikke er bleven alle Msk.Mennesker meddelt, henviser Sk:Skriften til den samme urandsagelige Viisdom, som først efter Aartusinders Forløb har ladet Lyset opgaae for Jordens Slægter, og somsom om i Tidens Fylde vil føre Alle til saliggjørende Erkjendelse af Sandheden. Paa samme Maade maatte Svaret falde ud, naar spurgtes omtil Grunden til, at Ev:Evangeliet saa ofte er bleven forkyndt, og endnu ofte forkyndes uden at finde Indgang ell.eller yttre sin Kraft. Ved her at gaae ud over de nærmere mellemliggende Aarsager paanøder sig Ideen om en Eenhed af den gudd.guddommelige Naade og mskligemenneskelige Frihed, som lige nødvendig og ubegribelig, og idet Paulus udleder ΧstenChristendommens Virkninger paa det ene Msk.Menneske fremfor paa det andet af den gudd.guddommelige Styrelse (Udvælgelse, Anordning, Forudbestemmelse), og paa samme Tid udhæver den mskligemenneskelige Selvbestemmelses Evne paa det stærkeste, antyder han denne Eenhed, men tillige Mysteriets Ufattelighed for den reflecterende Tænkning, og afskjærer Veien for enhver Slutning, som udledes af eensidig Forfølgelse af den ene ell.eller den anden Sætning. –
Hensigten af ΧChristi. Sendelse er at frelse Alle: 1 Tim: 2, 4. Joh: 3, 16. Rom: 3, 29.30. 10, 12. 2 Cor: 5, 14. 1 Joh: 2, 2. Tit: 2, 11. Hermed synes nu de i § anførte Sætninger at stride. ΧstenChristendommen omtales som μυστηϱιον σεςιγημενον, αποϰεϰϱυμμενον πϱο
          χϱονων αιωνιων, φανεϱωϑεν εν τω
          πληϱωματι του
          χϱονου: Rom: 16, 25-26. 1 Cor: 2, 7. Gal. 4, 4. Eph: 3, 9. 2 Tim: 1, 9.10. Tit. 1, 2.3. De to i § omtalte Phænomener fremstilles som grundede i Guds urandsagelige Villie: Eph: 1, 9. Eph: 3, 3. Col. 1, 27.
Paulus fremstiller den Virkning Ev:Evangeliet yttrer paa de Enkelte som Virkning af Guds Forudviden: πϱογινωσϰεινπϱογιγνωσϰειν, πϱοὁϱιζειν, ταττειν, εϰλεγεςϑαι, αιϱειν. Rom: 8, 29.30. Eph. 1, 4.5.11. 2 Thess. 2, 13. 1 Pet. 1, 2. Act: 13, 48. Men paa den anden Side fremstilles Troen og Omvendelsen som Virkning af Msk:Menneskets egen Selvbestemmelse: Mth: 4, 17. 7, 13. Rom: 12, 1. Eph: 6, 10. Phill: 2, 12.



§ 64.
Sk:Skriften beroliger os med H. t:Hensyn til Følgerne af Ev:Evangeliets endnu stedse indskrænkede Virksomhed; thi naar den fremstiller os den gudd.guddommelige Naade ei som bevirket ved ΧstenChristendommen; men denne som den fulde Aabenbarelse af den evige under forskjellige Former virkende Naade –, da kan den ei tænkes indskrænket til dem, der til en vis Tid ere kaldede til Andeel i ΧstenChristendommen. Det følger endvidere, at den gudd.guddommelige Raadslutning til Frelsens Fuldendelse  ved ΧstenChristendommen maa tænkes i sig selv een, almindelig, omfattende Alle. Udtryk som Udvælgelse, Forskydelse kunne derfor kun betegne Overgangstilstande, en Adskillelse ifølge de forskjellige Forhold til Ev:Evangeliet, som til en given Tid finder Sted, men som tilligemed sine Følger vil ophøre. –




Om Hedningernes Fordømmelse.




§ 65.
Den Augustinske Theorie om MskMenneskenaturens fuldkomne Fordærvelse og Kraftløshed maatte ved en umiddelbar Consequents føre til stræng Modsætning af Natur og Naade og derved til en Række af Misforstaaelser og Overdrivelser. Naar al Frihed til det Gode tænktes uddød, maatte 1) Omvendelse og Tro tænkes udledt af en overnaturlig uimodstaaeligt virkende Naade, som 2)
var indskrænket til de Christne; og Grunden til denne 3.) Naades Omfang og Virksomhed maatte søges i en evig og ubetinget Forudbestemmelse, ved hvilken nogle bleve udfriede af den almdl.almindelige Fordømmelse, og ved Guds Naade førte til Tro og Salighed. Den strenge Consequents i denne Lærebygning, i Forbindelse med den Maade paa hvilken den henviser Msk.Mennesket til at søge sin Beroligelse alene i Fortrøstning til Gud, bragte til at oversee den Eensidighed, som sætter den i Strid med Sk.Skriften og det chr:christne Livs Fordringer. Efter at have været i Middelalderen Gjenstand for flere Stridigheder, blev Augustins System i det Væsentlige optaget som privat Mening af samtlige Reformatorer; men kun i en Deel af den reformerte K.Kirkes herskende Lære som Følge af Calvins Anseelse. I den catholske K.Kirke blev den strænge Augustinianisme under overveiende Modstand fornyet af Jansenister. –



Gotschalck gik videre og fremsatte Læren om prædestinatio gemina electorum ad requiem – reproborumproborum ad mortem (Imod.Imod ham Rabanus Maurus og Hinkmarus Rhemensis.)



§ 66.
Ligesom indtil Augustins Tid Forestillingerne om en fri Samvirken fra Msk.Menneskets Side med Guds Naade og om den gudd.guddommelige Forudbestemmelse, som grundet i Guds Forudviden, vare almdl.almindeligen antagne; saaledes er den græske K.Kirke stedse bleven disse tro. I den latinske K.Kirke bleve disse Forestillinger efter at Pelagianismen var banlyst, Grundvolden for det semipelagianske System, der i Middelalderen kan ansees som det herskende, og omsider i den cath:catholske K.Kirke blev sanctioneret som KKirkelæreK:, og opretholdt i flere dogmatiske Controverser. I den lutherske K.Kirke fandt Synergismen Forsvar hos Melanchton og hans Skole, og den augsburgske Conf: indskrænker sig uden skarpere positive Bestemmelser til at vise Nødvendigheden af Guds Naade til Omvendelse. Derimod urgerer Concordieformelen med Augustin Msk.Menneskets Naturs fuldk:fuldkomne Kraftløshed; men forkaster derhos Prædestinationen, idet den fremstiller Naaden vel som almdl.almindelig; men tillige som modstaaelig fra Msk.Menneskets Side. Den er ogsaa heri bleven Grundvold for den senere lutherske Dogmatik, som forgjeves har søgt ved subtile Distinctioner at dække Systemets Inconsequents. I den reform: K:reformerte Kirke har det strænge Calvinske Lærebegreb fundet Modstand, saavel i flere enkelte symbolske Bøger, som i den hollandske K.Kirke hos Arminianerne, og for størstedelen i den nyere Theol:Theologie. Derimod have de protest: Kirker været enige i at afvise de mystiske sværmærske Forestillinger om overnaturlige og umidd.umiddelbare NaadevirkningerNaadegaver, ligesom det ogsaa  indtil de nyere Tider almindeligt lærtes, at den saliggjørende Naade var indskrænket til ΧstenChristendommens Bekjendere.
Confessio Aug: 18de Artikel: humana voluntas non habet vim sine sp. s.spiritu sancto efficiendæ justitiæ Dei seu justitiæ spiritualis; sed hæc fit in cordibus, cum per verbum sp. s.spiritus sanctus concipitur. – »Damnant Pelagianos, et alios, qui docent, quod sine sp. s.spiritu sancto solis naturæ viribus possimus Deum diligere super omnia, item præcepta facere quoad substantiam actuum.« 5te Artikel: Sp. s.Spiritus sanctus fidem efficit, ubi et quando visum est Deo, in iis, qui audiunt evangelium.«
          – 20de Art:Articel »per fidem efficitur sp. s.spiritus sanctus«.









Om det kirkelige Samfund









1ste Afsnit.










Om Kirkens Væsen og Øiemeed.






§ 67.
Gjenstanden for Chr:Christus Virksomhed er ei det enkelte MskMenneske; men MskMenneskeslægten, hvis Vee og Vel er ethvert enkelt Msks.Menneskes Og Samfundet, som ved ΧstumChristum er stiftet paa Jorden er i sin Natur og sin Bestemmelse angivet ved ΧChristus. Liv og ved hans Lære. Den gudd.guddommelige Aabenbaring forener Msk.Menneskene ikke til fælleds Bestræbelse for timelige Formaal; men for at forene dem med Gud ved fælleds Sandheds Erkjendelse, fælleds Tro og Gudsfrygt. Dette Øiemeed er uafhængigt af de ydre Betingelser for enhver anden Samvirken, og saaledes er den ΧChristne. Kirke ligesom ΧChristus. Lære i Omfang ophøiet over enhver Nationalitets Indskrænkning, og i sin Tilværelse over enhver Omvexling af de mskligemenneskelige Ting. Dens Eiendommelighed betegnes derfor ved Navnet Guds Rige. –
Χstendommens Universalisme angives: Joh: 3, 16. 8, 12. Act: 10, 34. Eph: 2, 16. Col. 1, 19. Mth: 28, 19. – K.Kirken Vedvaren: Mth: 16, 18. 28, 20. 1 Cor: 15, 25.



§ 68.
Den chrchristne K.Kirke forudsætter til Opnaaelse af sit Øiemed Eenhed i Troen, uden hvilken den aandelige Samvirken falder bort;bort. og Frihed for den Enkelte til selvstændig Udvikling af egen Overbeviisning. I begge Retninger møder K.Kirken ModstandModstandere; men hvor Chr:Christus er i Sandhed K.Kirkens Hoved og Troens Grundvold, der kan Kraften ei fattes til  at overvinde denneden Modstand; thi af dette Forhold udvikler sig den chr:christne Almeenaand, som bevarer Troens Eenhed i Fredens Baand, medens den beskjærmer dens Frihed mod Tvangens Baand. Denne Aand, tænkt som det Alt gjenemtrængende, i Alle virkende Princip betegner K.Kirkens Ideal, fra hvilken den synlige K.Kirke til enhver Tid er forskjellig, som Samfundet, der sammenholdes ved Ev:Evangeliet og Sacramenterne, og ved disse arbeiderArbeider under gudd.guddommelig Styrelse til sit Maal. –
De ΧstneChristne opmuntres til Eenhed: ομοφϱονειν, το ἑν φϱονειν. Rom: 15, 5. Phil: 2, 2. 1 Pet: 3, 8. Denne Eenhed betegnes netop som Eenhed i Troen: Eph. 4, 5.13. Gal. 3, 28. Spørges endvidere, hvad forstaaes ved denne Troes Eenhed, da svares herpaa i Joh. 17, 3. Heb. 6, 1. Paa den anden Side omtale ofte Apostlene Forskjel i Aandsgaver som nødvendige og gavnlige: Rom: 12, 3-6. Eph: 4, 7. 1 Cor: 12, 4. Ligeledes at Chr:Christus er K.Kirkens eneste Herre og Mester, saa at Msk.Menneskene ei skulle erkjende noget andet Herredømme i Troens Anliggender:  Mth: 23, 8. Joh: 13, 13. Saaledes fremkommer den chr:christne Frihed: 2 Cor: 3, 17. Tydeligst bliver dette Forhold af Eenhed og Frihed antydet i Lignelsen af K.Kirken som et Legeme: 1 Cor: 12. Col. 1, 18. Eph: 1, 22. 4, 15.16. 5, 23.30.



§ 69.
Allerede tidlig blev K.Kirkens Idee forvansket ved misforstaaet Stræben efter Eenhed, som bragte Traditionen i Sk.Skriftens Sted, Bekjendelsen i Troens, og fuldendte Hierarchiets Organisation. Saaledes udviklede Catholicismens Idee sig til Begrebet af K.Kirken som Samfundet, hvis Eenhed, Almindelighed, Hellighed og apostoliske Oprindelse er umidd.umiddelbar givet i den historiske Forbindelse med Chr.Christus og hermed tillige Ufeilbarhed i enhver dogmatisk Bestemmelse og kirkelig Indretning. Denne Miskjendelse af Forholdet mell.mellem den stræbende og fuldendte K.Kirke maatte ophæve al chr:christen Frihed og føre til et System af Troestvang. –



§ 70.
Den protestantiske K.Kirke sætter Særkjendet for Chr.Christi K.Kirke i Overeensstemmelse med  Chr:Christi Aand. Den skjelner mellem den usynlige og synlige K.Kirke, som imellem Opnaaelsen af det ophøiede Øiemeed og Stræben derefter, og erkjender, at til ingen Tid i Samfundet saa lidet som hos den Enkelte aandeligaanne Eensidighed og Feil kan undgaaes; men som det af Chr:Christus indstiftede Middel til Opnaaelsen af dette Øiemeed, er de Troendes Forening, sin Ufuldkommenhed uagtet, at ansee som den ene sande K.Kirke og Veien til at nærme sig Maalet er alle Enkeltes frie og selvstændige Samvirken. –





2det Afsnit.




Om Kirkens Virksomhed.





§ 71.
K.Kirkens
          Øiemed tilstæder ingen Anden Art af Virksomhed end aandelig Indvirken efter ΧstiChristi og Apostlernes Forbillede. Midlerne hertil ere givne i Ordet og Sacramenterne, og Virksomheden af disse til at befordre Guds Riges Seier over dets Fjender, bliver efter Sk.Skriftens Lære betrygget ved det vedvarende Samfund med ΧChristus., som Menighedens Herre og Beskytter. Sac:Sacramenterne virke ei umidd.umiddelbar
ex opere operato; men forsaavidt de nyttes  og anvendes med troende Sind.
Anmk.Anmærkning Ved denne Tro paa ΧChristus. udelukkes den cath:catholske K.Kirkes Paakaldelse af Helgenes Forbønner, hvorimod en Forbindelse af K.Kirkens Fortid med dens Nutid ved Beskuelse, Ihukommelse og Hylding af høie Forbilleder i Tro og chr.christen Dyd kun kan tjene til at oplive og lede Udviklingen af et sandt chr.christent Liv. –
Disse Midler ere: verbum divinum, sacramentum, potestas clavium. Disse Midler staa nu ogsaa i Forhold til Øiemedet; thi ΧChristus. staaer i vedvarende Forbindelse med K.Kirken Dette har ΧChristus. selv forjættet, Sætningen har Apostlene udført ved at fremstille ΧChristus. som Menighedens Herre, Konge, de Troendes Hyrde: 1 Cor. 15, 25. Eb: 13, 20. 1 Pet. 2, 25. 5, 4. – ΧChristus. fremstilles som siddende ved Guds Høire: Mc. 16, 19. Eph. 1, 20. Eb. 8, 1. Rom: 8, 34. 1 Pet. 3, 22.



§ 72.
ΧChristi. Virksomhed bliver afbildet og fortsat, idet K.Kirken gjør den fri Forkyndelse og fleersidige Udvikling af det gudd.guddommelige Ord, efter den Anviisning, som er indeholdt i den h. Sk.hellige Skrift, til Middelpunct for sin Virksomhed. –



§ 73. 
Saavel ved ΧstenChristendommens hele Tendents som ved Sk.Skriftens Yttringer om et Præstedømme, fælleds for alle ΧstneChristne, er ethvert Hierarchie udelukt af K.Kirken, som uforeneligt med de Troendes Forhold til ΧChristus., hvorimod Nødvendigheden af en bestemt ordnet Virksomhed med H. t:Hensyn til Ordets Forkyndelse, og en Overdragelse af denne Virksomhed til enkelte Medlemmer efter Aandsgavernes Forskjellighed, ved Siden af den fri almdl.almindelige Meddelelse, er grundet i Samfundets Natur, og udtrykt i ΧChristus. og Apostlenes Foranstaltninger. Det fulgde af de senere kirkelige Forhold, at en bestemt Udvikling og Dannelse maatte blive en nødvendig Betingelse for denne Virksomhed, og saaledes fremstod en geistlig Stand, som Organet, ved hvilket ΧChristus. skal virke ved sit Ords Kraft. –



Amk.Anmærkning Den catholske Lære om Ordinationens Natur og Geistlighedens Forhold til ΧChristus og Menigheden er umiddumiddelbart grundet i Læren om K.Kirkens Væsen. –



§ 74.
Som synlig Fremstilling af EvEvangeliet, der  har Auctoritet og Virksomhed tilfælleds med det gudd.guddommelige Ord forudsætte Sacramenterne Indstiftelse af Chr:Christus. Den protest:protestantiske K.Kirke forkaster derfor den cath.catholske KKirkelære om 7 Sacramenter, ligesom den erklærer sig mod enhver Betragtningsmaade af de tvende S.Sacramenter enten som magisk virkende Tryllemidler ell.eller som blot billedlige Betegnelser. I typologisk Betydning have Dogmatikerne antaget Sacramenter i det Gl. T.Gamle Testamente –




a

Man har anseet denne Lære for skadelig for den chr:christne Dyd. Men det beroer paa en Misforstaaelse af Ordet »Tro« og Gjerning. Det første har man taget blot i intellectuel Forstand; det andet har man brugt blot om de empiriske Phænomener. Augustinus: inseparabilis est bona vita a fide, quæ per dilectionem operatur, im̄o ea ipsa est bona vita.«
            – Denne Frygt har sin Grund i at man overfører en mskligmenneskelig Maalestok paa Gudd.Guddommelige Da vi nemlig ikke kan skue ind i Hjerterne maa vi see paa Gjerninger.



b

I confessio augustana 20de Artikel bruges justificatio og remissio peccatorum. I apologia confessionis hedder det: consequi remissionem peccatorum et justificari. I Concordieformelen: vocabulum justificationis significat justum pronuntiare aet peccatis et æternis peccatorum suppliciis absolvere.
            – I confessio aug:augustanadeus non propter nostra merita sed propter ΧstumChristum justificat hos, qui credunt se propter Chr:Christus in gratiam recipi. – Troen har til sit Objekt remitti nostra peccata propter ΧstumChristum.



c

necessitas meriti og necessitas debiti. og det er mærkeligt, at formula concordiæ søgte at sætte begge Dele i Indifferents ved at erklære sig baade mod Gjerningers Nødv:Nødvendighed og deres Skadelighed. –



d

Schleiermacher gjør Gjenfødelse til Udgangspunkt for Inddelingen, den bestaaer af to Dele: Omvendelse m:H:t:med Hensyn til Livet, Retfærdiggjørelse m:H:t:med Hensyn til Gud.



e

ved en hellig Kaldelse. 2 Tim: 1, 9.



f

Melanchton forandrede sig Noget. I Begyndelsen var han en Prædestinatianer, han siger i loci theol. 1ste Udgave: quandoquidem omnia, quæ eveniunt, necessario juxta prædestinationem divinam eveniunt, nulla est voluntatis nostræ libertas.
            – Calvin: »æternum dei decretum, quo deus apud se constitutum habuit, quid de unoquoque homine fieri vellet. Non enim pari conditione creantur omnes, sed aliis vita æterna, aliis damnatio æterna præordinatur.«
            – »non ideo deum elegisse quosdam, quod prævidit illos futuros esse sanctos, sed sanctos factos esse, quia elegit illos.«
            –
Supralapsarii –
            Infralapsarii.



g

Michael Bajus. fordømt ved en Bulle af Pius V af Aar 1567. – Ludvig Molina – Leonhard Lessz. Clemens d. 8de nedsatte congregationes de auxiliis gratiæ. 1597-1611. Cornelius Jansen Biskop i Ypern udgav: Augustinus sive doctrina Augustini de humanæ naturæ sanitate, ægritudine, medicina adversus Pelagianos et Massilienses.
            – Paschasius Quesnel udarbeidede en fransk Oversættelse af Bibelen med moralske Noter. –



h

Synergisme (Melanchton?). 1555. Pfeffinger imod ham: N. Amsdorff, og de Jenaiske Flaccius, Museus, Wigandt.



i

I de dogmatiske Lærebøger findes en Mængde Definitioner og Distinctioner. gratia præveniens; g.gratia operans; g.gratia cooperans. (universalis; resistibilis; amissibilis) – benevolentia universalis s.siveeller prædestinatio late sic dicta s.siveeller idealis og benevolentia specialiss.siveeller prædestinatio stricte sic dicta s.siveeller realis. –



j

Universalisterne.hypothetici; (Johan Cameron og Moses Amurand; Johan Dallæus og Ludvig Capellus) absoluti.



k

Anabaptister. Schwenkfeldianer. Weigelianer. Böhmister. Quækere og Methodister. (1 Joh: 1, 6. 2 Pet. 1, 4. Eb: 3, 14. 6, 4. 1 Joh. 2, 20.27.)



l

Concordieformelen lærer: 1) at den Hellig-Aand virker i MskMennesket det hele Omvendelses Værk: Sp. s.Spiritus sanctus operatur in nobis illud velle et perficere. Den forkaster den Lære: liberum arbitrium Deo occurrere aliquo modo, etsi parum et languide ad conversionem suam conferre, eam adjuvare, cooperari, sese ad gratiam præparare et applicare, eam apprehendere, amplecti, evangelio credere. (Synergismen) 2) at Naaden er ved Chr:Christus tilbudt Alle uden Undtagelse: ΧChristus. omnes peccatores ad se vocat et serio vult, ut omnes homines ad se veniant, et sibi consuli et subvenirisibi sinant. 3) at der findes Forskjel mellem de Udvalgte og de Forskudte, eftersom den tilbudte Naade er bortstødt ell.eller modtaget: ut Deus in æterno suo consilio ordinavit, ut Sp. s.Spiritus sanctus electos per verbum vocet, illuminet et convertat atque omnes illos, qui ΧChristum. vera fide amplectantur, justificet et in eos æternam salutem conferat, ita in eodem suo consilio decrevit, quod eos, quiquod per verbum vocati illud repudiant et Sp. s.Spiritui sancto resistunt et obstinati in ea contumacia perseverant, indurare, reprobare et æternæ damnationi devovere velit.
            –
Det er aabenbart, at medens Tridentiner Conc:Concilium bliver staaende paa en Halvei mell.mellem Semipel:Semipelagianisme og August.Augustinisme, saa fordyber Concordieformelen sig i et Vildniß, hvoraf det ikke kommer ud. –









Bibelen er altsaa det Kirken normerende. Denne Anskuelse er udtalt af Reformatorerne. –
          bibelske Theologie
          – i denne er i Grunden det Historiske det Fremherskende og Kirken medierer sig ikke i en stadig Succession sit Troes-Indhold saaledes som den catholske K:Kirke ved Tradition. Den søger at stirre tilbage derpaa som et Ideal. Traditions-Begrebet udviklede1 sig skarpere (curialistiske – episkopale Anskuelse). – Men udvikler dog ikke paa en Maade den protestantiske K:Kirke en Tradition i dens analogia fidei. – og i Symbolerne.2 (norma docendorum, norma credendorum). (norma normata) og i den Betydning man tillagde de forskjellige videnskabelige Præstationer i Kirken. –







accomodatio formalis 



– realis.






negativa



positiva.




(Fortielse) 










Theologie.








Guds Væsen og Egenskaber. –


Gud er en Aand.Joh: 4, 24. Heb: 12, 9πατηϱ των
          πνευματων. usynligCol: 1, 15. 1 Tim: 6, 16. –
          levende Act: 14, 15. 1 Tim: 6, 16. og1 Tim: 6, 17. og i Hebr:, evig, uforkrænkelig Rom: 1, 23. 1 Tim: 6, 16., allestedsnærværende Act: 17, 27.24Act: 17, 20.24., salig 1 Tim: 6, 15. Act: 17, 25. ουϰ πϱοςδεομενος
          τινος., han har ikke ladet sig uden Vidnedsbyrd. – kan hans Tilværelse bevises – hans Egenskaber. (Nominalisme og Realisme.).
Gud er almægtig 2 Cor: 6, 18 παντοϰϱατωϱ; Joh: 10, 29 μειζων
          παντων; 1 Tim 6, 15 βασιλευς των
          βασιλευοντων. (det Mulige –
          Mth: 19, 26 παϱα τω
          ϑεω παντα δυνατα.)


alvidende. allestedsnærværende.
(

indistantia,

ell.
eller

adessentia

.)

Kjærlighed.φιλανϑϱοπια. Tit: 3, 4. og de speciellere Udtryk ελεοςetc.etcetera – σωτηϱ i Pastoral-Brevene. – (Kjærlighed er den Prædikat-Bestemmelse, der er Udtrykket for Personlighed.)
alviisμονος
          σοφοςRom: 16, 27. 1 Tim. 1, 17. – Rom: 11, 33. –
          1 Cor: 1, 25 (Guds Daarskab er høiere end MsksMenneskets Viisdom.) Jac. 1, 5. (den, der mangler Viisdom bede Gud derom.). – hele Realisationen af Christi Fremtræden henføres til Guds Viisdom. –
helligτελειοςMth: 5, 48; αγαϑοςMth: 19, 17Mth: 19, 7; αγιος1 Pet. 1, 15. αγνος1 Joh: 3, 3. Eph: 4, 24: det ny Msk.Menneske er skabt efter Gud i Sandheds Retfærdighed og Hellighed.
retfærdigδιϰαιοσυνη. διϰαιοϰϱισια. (Rom: 2, 5). μισϑαποδοτης. Heb: 11, 6. Straf og Belønning. Mth: 25, 31. Joh. 3, 36. – ουϰ εστι πϱοςωποληψια Rom 2, 11. Eph: 6, 96 19. – han dømmer τα
          ϰϱυπτα του
          ανϑϱωπου.
Retfærdigheden maa ikke opfattes eensidigen – Opdragelse – men dog bør man hell.heller ei blive staaende derved. –
Hellighed kaldtes af de gl.gamle Dogmatikere justitia interna, Retfærdighed justitia externa. –
positive og naturlige Straffe. Staaer da Eens jordiske udvortes Tilstand i et nødvendigt Forhold til Msks Sædelighed. –
det teleologiske Moment. Verdens Udvikling. – 


Beviser for Guds Tilværelse.

Hilarius: a deo discendum est, quid de deo intelligendum sit, quia non nisi se auctore cognoscitur.
Augustinus: deus sine qualitate bonus, sine quantitate magnus, sine indigentia creator, sine forma præsens, sine loco ubique totus, sine tempore sempiternus, sine commutatione mutabilia faciens.


via negationis, via eminentiæ, via causalitatis

.



attributa immanentia, quiescentia, metaphysica



attributa moralia, operantia, transeuntia.


intellectus intuitionisɔ:id est sine discursu et sine ratiocinio intellectus simultaneus verissimus· distinctissimus.

scientia necessaria, libera, media. (de futuribilibus). voluntas necessaria, libera, media. –
(Tertullian: »Nihil incorporale, nisi quod non est, ergo est anima corpus sui generis.«
          »invisibilis licet videatur, incomprehensibilis, licet per gratiam repræsentetur, inæstimabilis, licet sensibus humanis æstimetur.æstimetur) Justinus M. ανωνυμος, ανωνομαστοςανονωμαστος. –
          Gregor Nanz. υπεϱουσιος., Dionysius Aeropagita: ανουσιος. – Origines: μονας. –)






Skabelsen.


ὁ ϰοσμος ϰαι
          παντα εν αυτω. Act: 17, 24. τα παντα. 1 Cor: 8, 6. ὁι αιωνεςαιωνεν. Heb. 1, 2. 11, 3Heb. 1, 2. 11, 13. ϑεος
          εποιησε ουϱανον
          ϰαι γην ϰαι
          ϑαλασσην, ϰαι παντα
          εν αυτοις. Act: 14, 15. – ved sit Ord ϱημα
Heb: 11, 3. 2 Pet. 3, 5. af Intet Heb. 11, 3. Rom: 4, 17.
Læren herom i det Gl. T.Gamle Testamente –
Der sigtes til Læren i Genes. i Mth: 19, 4. Act: 17, 26? Heb: 4, 4.
Guds Ord. Hensigten af Skabelsen – Schleiermacher. –
Joh. Scotus Erigena: Creatio ex nihiloɔ:id est non fuit materies, non causa existentium, nulla processio seu occasio (intet medvirkende Moment) –
          Scholastikerne. nihil negativum. ɔ:id est negatio entitatis, nihil privativum ɔ:id est materia rudis, indigesta. – creatio primitiva og 
creatio continuata.



Opfattelsen af Genes. Lære om Skabelsen var næsten altid allegorisk. Origenes. – ell.eller for at vindicere Helligheden af den 7de Dag. –



Øiemedet af Skabelsen. Origenes taler i Anledning af Sjælenes Præexistents om, at Aanderne ere nedstegne i en lavere Verden, for at arbejde sig op til den tabte Fuldkommenhed, og accentuerer ϰαταβολη του
          ϰοςμου., og Ordet ψυχη (af ψυχος Kulde). Denne Lære forkjettredes 553.
Verden er skabt i Tiden (Methodius i Tyrus) – ell.eller fra Evighed (Alexandr.Alexandrinerne) Augustinus: mundus non est factus in tempore sed cum tempore. Symb: apost: πιστευω εις ϑεον
          παντοϰϱατωϱα, senere er tilsat: ποιητης ουϱανου
          ϰαι γης. Symb. Nic: føies til: ὁϱατων ϰαι
          αοϱατων.


Forsynet.


Opholdelse.τα παντα
          εν αυτω
          συνεστηϰε. Col: 1, 17. Mth: 6, 26.28. Act: 14, 17. 1 Tim: 6, 17.
Opholdelsen af det Hele under det Enkeltes Forsvinden.
Styrelse.Rom: 8, 28: Alt tjener dem til gode, som elske Gud.
Mth: 6, 32. 10, 29. Jac: 4, 15. Heb: 12, 5.
ΧstiChristi Sendelse. Joh: 3, 16. – hans Opstandelse.
Pauli Kaldelse.
(Luc: 23, 46: Fader i din Haand befaler jeg min Aand; Joh: 18, 11. Skulde jeg ikke drikke den Skaal, min Fader byder mig at drikke. –)
Gen: 8, 22. saa længe Jorden staaer, skal Sæd og Høst, Frost og Hede etc.etcetera
Ψ 104.
i de apokryphiske Bøger findes mere abstrakte og almdl.almindelig Forestillinger. Viisdomens Bog 1, 7. Herrens Aand har gjennemstrømmet Alt, saa at det er den, der opholder det Hele. 11, 25: hvorledes kan Noget vedblive naar Du ikke vil, eller bevares, naar det ikke kaldes af Dig.
a) Gud besøger synlig Msk.Menneske b) taler usynlig med Moses c) ved Propheter d) ved Engle. פָקַד επισϰεπτεςϑαι. Viisdom 14, 31, 4.3 ἡ πϱονοια. 3 Mc. 2, 21. Gud Opsynsmanden over alt. 2 Mcc: εφοϱων
          παντα. –
i Χstd.Christendommen udelukkes de anthropomorphistiske og particulariserende Ideer.
Forsynet negerer en fatalistisk Anskuelse (Forsynet, sig bevidst transparent) men ogsaa en stoisk Sigselvopløften over al Natur. – det Onde –
           Gud tilstæder ell.eller
bevirker det Onde, naar man gjennemtænker hver Tanke for sig opløser den sig til en Umulighed af Distinction. –
Joh: 9, 3. – Rom: 11, 25.
Gud læres at virke Alt: det er Naadegave. 1 Cor: 7, 7. 12. Phil: 2, 13.
Dog tilregnes Msk.Menneske Mth: 11, 20. Mth: 23, 37. Phil: 2, 12.13.
Eenheden er at søge deri, at Msks Frihed indordner sig i opgiver sig i Guds Frihed. –



providentiapræscientia, decretum exsecutio.m:H:t:med Hensyn til Gud. m:H:t:med Hensyn til Objektet. providentia universalis, specialis,  specialissima (de Fromme.)specialissima.
1. conservatio rerum simplicium, nexus cosmici. »quousque vult« terminus vitæ (Levealder) er grundet i  decretum fundatumin causis secundis hypotheticum ikke idecretum absolutumdecretum hypotheticum ikke i decretum absolutum fundatum in causis secundis i terminus vitæ skilnedes terminus præternaturalis og naturalis.
          –
2. gubernatio. ordinaria og miraculosa.
3. concursus v.vel cooperatioɔ:det vil sige influxus in·· actiones et effectus accomodatus ad naturam et indigentiam uniuscujusque. –
          concursus et ad materiale et ad formale ved de gode Handlinger; concursus ad materiam ved de onde Handlinger og denne sidste var igjen impeditio, permissio, directio, determinatio. –




Engle.

deDionys. Areop. hierarchia coelesti 1) ϑϱονοι, Χεϱουβιμ, Σεϱαφιμ. 2) εξουσιαι, ϰυϱιοτητες, δυναμεις. 3) αϱχαι, αγγελοι, αϱχαγγελοι. –

apologia conf:confessionishæc largimur, quod angeli orent pro nobis. Articuli Schm:Schmalcaldicitamen non sequitur a nobis esse invocandos, adorandos, honorandos ut patronos et intercessores, et unicuique eorum esse certa auxilia  tribuenda ut Papistæ docent et faciunt, hoc enim est idolatria.

δουλεια s.siveeller πϱοςϰυνησις
          τιμητιϰη iid est·
          λατϱεια.


orate pro nobis.

Michaels Fest 29d Sept: – 2 Oct: Fest for custodes angeli.
(Englelæren maa enten tænkes udgaaet fra en overvunden Polytheisme, elleller fra et Forsøg af Monotheismen paa at befolke Mellemverdenen).






Anthropologie.







1. MsketsMenneskets oprindelige Fuldkommenhed.

Act: 17, 29. γενος
          του ϑεου. Jac: 3, 9. γεγονοτες ϰατ'
          ομοιωσιν του
          ϑεου. 1 Cor: 11, 7. ειϰων ϰαι δοξα. Gen: 1, 26BeselemCeselem og Kidmut.
Mth: 10, 28. 6, 19.20. –
          Paulus har πνευμα
          – ξσαϱξ· εσω
          αντϱωπος og εξω. 1 Cor. 15, 44. 1 Thess. 5, 231 Thess: 5, 24.
Denne Lighed skal realiseres. Mth: 5, 48. Eph: 4, 24. 1 Pet. 1, 15.
Viisdom: 9, 15: Det skrøbelige LegemeLeg· betvinger Sjælen, Hytten af Leer den tankerige Aand. –
Protestanterne have sat Guds Billedet i den justitia originalis, som for Katholikerne kun er et accessorium. apologia··· confessionis: æquale temperamentum qualitatum corporis, notitia Dei certior, timor Dei, fiducia Dei, rectitudo et vis ista efficiendi. Fremdeles hominem potuisse propriis viribus diligere deum supra omnia, facere præcepta dei, et hoc quid aliud est quam habere justitiam originis. Confessio augustana har det ikke. –
Cathec: Rom:Cathecismus Romanus Gud dannede Sjælen efter sit Billede: tum originalis justitiæ donum admirabile addidit.
          –
Thomas Aquinas skilner: pura naturalia. (Fornuft og Villie). og den egl.egentlig
justitia originalis ɔ:id est donum divinitus datum supranaturale et admirabile (immortalitas, impassibilitas, justitia originalis). 
Clausen mener, at man har forvexlet MskMenneske-Slægtens ideale Tilstand med den MsketsMenneskets første Tilstand, der beskrives i Genesis, og som ikke maa opfattes historisk. Forsaavidt coinciderer han jo med de nyere Anskuelser, der gjøre denne første Tilstand til den rene Værens Kategorie, som Livet selv vel føres tilbage paa, men som dog ikke maa tænkes existerende som saadan. kun Systemet har den. –




2. MsketsMenneskets Udødelighed.

Mth: 10, 28. 6, 20. 2 Cor: 4, 17.18. Joh: 5, 24o:fl.og flere hvo som troer har det evige Liv. 2 Cor: 5, 2. Apostlene ønske at omskifte dette Liv med det andet. Rom: 8, 23. 1 Cor: 15, 54. 2 Cor: 5, 2. Phil: 1, 23. 2, 17. 3, 20. 2 Tim: 4, 6-7. Act: 7, 55. (disse Yttringer ere uvilkaarlige Udbrud ikke dogmatiske Udsagn. –
          Jesu Opstandelse. Joh: 14.1. sq.sequens 17, 24. Heb: 2, 15. Vi skulle leve med ΧstoChristo. Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14. – 1 Pet: 1, 31, 5.
Opstandelsen.Mth: 22, 23sq.sequensJoh: 5, 29. – Mth: 10, 28. Luc: 16, 19.
1 Cor: 15.
Rom: 8, 11. 1 Cor: 6, 14. 1 Thess. 4, 14.
Forholdet mellem det ny og det gl.gamle Legeme. 1 Cor: 15, 53.54. 2 Cor: 5, 2.4. (Identitæten); 1 Cor: 15, 37.50.51; Phil: 3, 21. Rom: 8, 23. 2 Cor: 5, 1 (Forskjellen).
en dobbelt Opstandelse.Apoc: 20, 2.4. πϱωτη
          αναστασις, 20, 12. δευτεϱα
          ανασταςις.
Noget lignende: Joh: 6, 40. Joh: 11, 25-26. Luc: 20, 35.
derimod: Joh: 5, 28.29. Act: 24, 15. 1 Cor: 15, 22. de, som ere værdige til Opstandelsen. 
Opstandelsen som strax indtrædende. Luc: 16, 9.22. 2 Cor: 5, 1.8. Phill. 1, 23.
(Heb: 4, 9-11 Begrebet ϰαταπαυσις.).)
Den henlægges til en bestemt Tid. Joh: 5, 28.29. 11, 25. 6, 39. 1 Cor: 15, 52. 1 Thess. 4, 16. Apostlene troede tillige, at denne bestemte Tid strax skulde indtræde: 1 Thess. 4, 15. Jac: 5, 8. 1 Pet. 4, 7. 1 Joh: 2, 18-28. Heb: 10, 25-37. 1 Cor: 10, 11. 15, 5215, 51. men Tiden og Timen var ikke bestemt: 1 Thess. 5, 2. 2 Thess. 2, 2.
Johannes opfatter det mere aandeligt. –
          Mth: 16, 27. Mth: 24, 29. –
          Luc. 9, 27. (Hvorvidt strider den απολυτϱωςις της
          σαϱϰος der omtales i det N. T.Nye Testamente mod Legemernes Opstandelse? σαϱξ –
          σωμα. –)
Legemernes Opstandelse – Gjengjeldelse.
Forsaavidt som Katholikerne have beraabt sig paa Skjersilden for at bevise netop den moralske Alvor og Strenghed, der ligger i deres Anskuelser, da kunde man indvende 1) at saa maatte de udstrække Skjærsilden til alle 2) ikke lade Bønner for de Afdøde have nogen Indflydelse. –
Ligesom »Legemets Opstandelse« er den chr:christne Concretion af Læren om Sjælens Udødelighed, saaledes er »Dommen« den chr:christne Concretion af Læren om en fortsat bevidst Tilværelse. –





3. MsketsMenneskets Syndighed.

Medens en Udvikling af MsketsMenneskets Syndighed med praktisk Hensyn træder os imøde saavel redigeret mod Jøder som mod Hedninger, dog saaledes at dette skeer med stadigt Hensyn til det i Udviklingen givne Tidsmoment, saa træder os den dybere Udvikling af Syndens mskligemenneskelige Begrundethed først ret imøde ved Udviklingen af Naaden og Troen, ligesom jo Loven aldrig blev prædiket saa strængt som ved Naaden. – Det er altid baglænds, at Historien forstaaes. –
Christi Yttringer m:H:t:med Hensyn til Jøderne. Mth: 10, 25; 11, 16-24 (de ere som Børnene paa Torvet; 12, 39. (de fordre Tegn) 23, 37. Joh: 15, 18. Verden hader mig. Joh: 8, 44. m:H:t:med Hensyn til Pharisæerne Mth: 5, 20. 7, 15. 23. 
Syndens Almindelighed. Rom: 1. 2. 3.Gal:
Dens høieste Spidse Rom: 7.
Loven og dens Betydning.
Syndens Almdl.Almindelighed Rom: 3, 23. 5, 12. 1 Joh: 1, 8. Jac: 3, 2.
ogsaa i det Gl. T:Gamle Testamente4 –
Læren om Syndens Almdl.Almindelighed anskueliggjøres ved Fortællingen om de første Msk.Menneskers Fald. –
Hentydninger til Læren i Genesis findes: 1 Cor: 11, 3. 1 Tim:2 Tim: 2, 13.14. Joh: 8, 44. (1 Joh: 3, 12). Apoc: 12, 9.






Rom: 5, 12


sq:
sequens





Opfattelser af Læren i Genes. (den begyndtes af Gnostikerne Ophites). Den historiske, mystiske, allegoriske.
Den ældste K.Kirke opfattede baade SyndF
          – og Frihed – en forøget Syndighed og Døden ved Adams Synd, men ikke en Brøde, der kunde tilregnes. (Tertullian).



Pelagii Lære har Fortjeneste ved 1) at indskjærpe, at der ikke er foregaaet en saa ødelæggende Destruction af Msk.Menneske, at den gjør en ny Skabelse nødvendig 2) ved at indskjærpe Tilregneligheden for den Enkelte 3) ved at opmuntre Msk.Menneske til det Gode ved Tanken om dets Frihed.
Derimod opgiver det al Succession saa vel i historisk Udvikling som i det enkelte MsksMenneskes Liv. 
Naar Clausen som andre Dogmatikere for at forklare Betydningen af Adams Synd for Slægterne appellerer til den Analogie, der findes i Folkeslags Individualitæt, hvorvidt er dette da udtømmende, ell.eller bliver han ikke staaende ved Kategorierne »Slægt og Art« istedetfor at arrivere til Individualitætens Energie. –
Augustins System blev i Virkeligheden aldrig herskende i Kirken, det svævede som en mørk Sky over den, men under denne formørkede Himmel trøstede man sig ved en sorgløs Pelagianisme ell.eller ved et pro og contra om den Sag under Navn af Semipelagianisme. –
om Begrebet Fristelse (Baader.).
Conc: Tridentinum 6te Session mod Pelagius: totum Adamum secundum corpus et animam in deterius commutatum fuisse. Hoc Adami peccatum, propagatione non imitatione transfusum omnibus, non per aliud remedium tolli quam per meritum unius mediatoris Jesu Christi.« Mod Augustin: liberum arbitrium minime amissum et exstinctum imo titulum sine re, sed viribus attenuatum et inclinatum. Opera omnia ante justificationem non esse vere peccata, vel odium Dei mereri.«
          –
Endogsaa Luther siger etsteds: hominis essentiam esse peccatum.
Formula Concordiæ: hæreditarium malumpeccatum est culpa sive reatus, quo fit, ut omnes propter inobedientiam Adæ in odio apud deum et natura filii iræ simus. –
          peccatum originis non est levis, sed tam profunda humanæ naturæ corruptio, quo nihil sanum, nihil incorruptumincorruptum, in corpore et anima hominis relinquit. Peccatum originale non est tantummodo totalis defectus omnium bonorum in rebus spiritualibus, sed loco imaginis dei amissæ in homine intima pessima, profundissima, infinitabilis et ineffabilis corruptio  totius naturæ et omnium virium inprimis vero superiorum et principalium animæ facultatum, in mente, intellectu, corde et voluntate. Homo ad bonum prorsus corruptus et mortuus, ita ut ne scintilula quidem spiritualium virium reliqua manserit. In spiritualibus et divinis rebus similis est trunco vel lapidi vel statuæ vita carenti ex ingenio et natura sua totus malus, deo rebellis et inimicus. Liberum arbitrium duntaxat ad ea, quæ deo displicent et adversantur, activum et efficax.
          –



Adam opfattet som caput seminale, naturale hominum. 

caput foederatum.

Andre beraabte sig paa scientia dei media.





onde Aander.

(i god Forstand Act: 17, 18) – Eph: 6, 12. Mth: 25, 41. Satan. 1 Cor: 7, 5. – Beelsebub Mth: 10, 25-27. 12, 24. Belial 2 Cor: 6, 15. (Dette Navn findes hverken i det Gl. T.Gamle Testamente elleller i LXX men i testamentum duodecim patriarcharum. ὁ εχϑϱοςεχτϱος
Mth: 13, 39. ὁ
          πονηϱος Mth. 12, 24. ὁ αντιδιϰος 1 Pet. 5, 8. ὁ
          πειϱαζων 1 Thess. 3, 5. αϱχων1 Cor 7 των
          δαιμονιων Mth: 9, 34. ὁ αϱχων του
          ϰοςμου hos Joh:. ο
          ϑεος του αιωνος
          τουτου 2 Cor: 4, 4. ὁ δϱαχων, ὁ
          οφις αϱχαιος, ὁ αγγελος της
          αβυσσου. i Apocalypsen. – deres Opholdssted. i Luften Eph. 2, 2. 6, 12. paa  vandløse Stæder. Mth: 12, 43Luc: 8, 27. i Gravene Luc. 8, 27. nedstødte i Helvede. 1 Pet. 5, 8. 2 Pet. 2, 4. Jud. 6.
Djævelen synder απ' αϱχης.
Hvorvidt har Stedet Mth: 13, 39 en didaktisk Characteer med H:t:Hensyn til Spørgsmaalet om Djævelens Statur og Væsen. –

1
I den ældste K: brugte man især Traditionen mod Kjetterne. Dette kaster et Lys over den Brug Reformatorerne gjorde af Bibelen
i Kirken.


2
ratio fidei ad Carolum V. af Zwingli; confessio tetrapolitana (Strasburg, Cossnitz, Memmingen, Lindau); confessio Basiliensis 1532; confessio prior Helvetica 1536 (af Bullinger, Leo Judæ); conf: secunda Helvetica. 1566. Consensus Tigurinus 1549; Cathechismus Genevensis 1545. – – i Danmark. 1530 de 43 Artikler 1537. 1569: articuli pro peregrinis, 1574 i Anledning af de kryptocalvinistiske Stridigheder; 1625 »Professorerne«; 1651. Kongeloven. –



3

Af Vigtighed, synes det mig, bliver det at lægge Mærke til den Synthese, der i det N. T.Nye Testamente findes af ethvert Dogma, saaledes, at det kun er fra forskjellige Sider at denne Synthese gjøres gjeldende, enten som det Gud.Guddommelige og MskligeMenneskelige (Gud-MsketMennesket – Aabenbaring.) ell.eller
SuccesionensSuccec og Eenheden (Dommen nærværende og tilkommende, Opstandelsen nærv.nærværende og tilk.tilkommende) ell.eller af det aandelige og det legemlige (Sjælens Udødelighed – Legemets Opstandelse.). –


4
Gen: 6, 5: Herren saae, at MskenesMenneskenes Ondskab var stor paa Jorden, og al Digten og Tragten ond fra Barndom af. Hiob. 9, 2 sq.sequens Et Msk:Menneske kan ikke bestaae for Gud vil Gud gaae i Rette med ham, kan han ikke svare 1 Ord til 1000. Ψ 51, 7. Jeg er født i Misgjerning og min Moder haver undfanget mig i Synd. Prov. 20, 9: hvo kan sige jeg er reen i mit Hjerte og renset fra Synd.